Borup Kino får en halv million fra Køge Kommune til bl.a. at etablere varme i salen.

BORUP KINO

En halv million til biografen

Tirsdag 20. december 2016 kl: 22:25 af: Rolf.larsen@hverdagsnyt.dk
Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Tirsdag aften gav politikerne i Kommunalbestyrelsen i Køge Kommune en stor julegave til Borup Kino. En ansøgning fra Borup Kino blev imødekommet, så nu kan der komme varme i salen i den gamle biograf på Lindevej.

Den aktive forening bag Borup Kino har konstant ønsker om at forbedre den gamle biograf, og først for skal der etableres varme og ventilation i biografen.

Den slags koster mange penge. Med pengene fra kommunen i ryggen, har foreningen bag biografen nu større muligheder for at få penge fra diverse fonde til at imødekomme dette ønske. Budgettet for dette alene er 2,4 millioner kroner.

Det er formentlig snart slut med at tage tæpper om sig når man ser film i Borup Kino om vinteren.
Det er formentlig snart slut med at tage tæpper om sig når man ser film i Borup Kino om vinteren.

Pengen er i første omgang øremærket til at færdiggøre projekteringen af renoveringen af det udhus, hvor det nye varme- og ventilationsanlæg skal opsættes.

Man kan følge med i hvordan projektet skrider frem på Borup Kino's hjemmeside. Men du kan naturligvis også følge med her i Hverdagsnyt.

FAKTA
Du kan læse mere om vedtagelsen af projektet her



Billeder fra Nyheder
Spejderne melder sig klar

Dannebrog i Borup inden kampen
Børnedyrskue i Borup 2018
LAN Party i Borup

Se flere billedserier i galleriet her!