Meningsmåling KØGE KOMMUNE

Lille forspring til rød blok

Søndag 19. november 2017 kl: 22:10 af: Hverdagsnyt.dk
Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Hverdagsnyts meningsmåling inden valget på tirsdag giver et lille forspring til den socialistiske akse med Marie Stærke i spidsen. Dansk Folkeparti kan afgøre valget.

Det bliver et gyser valg på tirsdag når vælgerne skal til stemmeurnen for at sætte deres kryds. Der er i alt 27 pladser at slås om i Køge Byråd og hvis det står til den meningsundersøgelse som Hverdagsnyt har foretaget, kan Marie Stærke skrabe 13 stemmer sammen i den røde blok. Socialdemokraterne vil få 9 mandater, SF vil få 2 og Enhedslisten vil også få to mandater som de har nu. Det er i alt 13.

Den borgerlige fløj kommer dog lige efter med 12 mandater, hvor Venstre får 7 mandater, Konservative Folkeparti får 3 og Liberal Alliance træder ind i det nye byråd med 2 mandater.

Det bliver et gyservalg på tirsdag i Køge Kommune, ifølge Hverdgsnyts meningsundersøgelse.
Det bliver et gyservalg på tirsdag i Køge Kommune, ifølge Hverdgsnyts meningsundersøgelse.

Det betyder, at Dansk Folkeparti kan blive tungen på vægsskålen, og lægge deres to mandater i den blok, hvor de får mest ud af det. Bent Steen Andersen har ikke entydigt peget på en borgmester endnu i valget. De er i teknisk valgforbund med det Konservative Folkeparti.

Spillet om borgmesterposten
Det kan godt blive en lang nat for de godt møre kandidater på tirsdag. Der skal forhandles til mange sider og mange partier har formentlig ikke meldt klart ud hvad de ønsker af poster efter valget, men har ville afvente valgets udfald.

Hvis det går som Hverdagsnyts undersøgelse viser, er spillet om borgmester posten helt åben. Det vil nattens forhandlinger afgøre.

Vi er formentlig meget klogere på tirsdag ca. kl. 23.30.

FAKTA
Undersøgelsen er foretaget af Birkelund Analyse i dagene 14.-16. november.



Billeder fra Nyheder
Spejderne melder sig klar

Dannebrog i Borup inden kampen
Børnedyrskue i Borup 2018
LAN Party i Borup

Se flere billedserier i galleriet her!