Borup Privatskole ses til venstre i billedet (halvcirklen) og den gule bygning ved siden af. Pilen er den nye bygning som skolen har købt.

BORUP

Privatskolen venter på kommunen

Onsdag 21. december 2016 kl: 22:28 af: Hverdagsnyt.dk
Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Som det for nylig blev offentliggjort i Hverdagsnyt, har Borup Privatskole købt Bækgårdsvej 54. Dog er bygningerne ikke godkendt til undervisningsbrug af Køge Kommune.

Med købet af Bækgårdsvej 54, ejer Borup Privatskole næsten hele området mellem kolonihaverne på Bækgårdsvej (Bækgården) og Sønderled. Der er ansøgt om at bruge lokalerne til undervisning, men i bedste fald kan dette først blive aktuelt ultimo 2017.

Derfor kan Borup Privatskole endnu ikke bruge lokalerne til undervisning. Hverdagsnyt har spurgt Skoleleder Maja Grønlund Larsen, hvad skolen så skal med lokalerne;

- Det afhænger af kommunens generelle byplanlægning som forventes afsluttet ultimo 2017, vil de funktioner der påtænkes blive pedelværksted, lærerarbejdspladser og depot.

Eksisteret længe
Bækgårdsvej 54B har huset mange forskellige liberale erhverv. Skovbo Data har sidst haft til huse i bygningen. Lokalerne kan ikke godkendes til undervisningsbrug som de er nu, og der ingen aktuelle planer om renovering;

- Indtil der er afklaring omkring brug, vil der ikke blive renoveret. Når afklaringen kommer, skal der tages stilling til selve byggeriet og hvorvidt det skal renoveres eller ombygges, udtaler Maja Grønlund Larsen.

Om eleverne skal være med til at fejre købet slutter Maja Grønlund Larsen;
- Det har jeg slet ikke tænkt på. Men det er da en god idé. Der er jo lidt tid at planlægge på frem til overtagelsen.



FAKTA
Borup Privatskole får overdraget nøglerne til den nye bygning 1. februar 2017.



Billeder fra Nyheder
Spejderne melder sig klar

Dannebrog i Borup inden kampen
Børnedyrskue i Borup 2018
LAN Party i Borup

Se flere billedserier i galleriet her!