
Kultur- og Idrætsudvalget i Køge Kommune står som arrangør af Sankt Hans bålet i Køge
KØGE KOMMUNE
Sankt Hans på Køge Marina
Lørdag 30. maj 2015 kl: 12:30 af: Hverdagsnyt.dk
![]() |
Kultur- og Idrætsudvalget står som arrangør af det store traditionsrige Sankt Hans bål på Køge Marina.
Køge Marina danner igen rammen om den traditionsrige Sankt Hans fest, som Kultur- og Idrætsudvalget afholder.Går det som det plejer, vil ca. 2.500 mennesker dukke op til den hyggelige sammenkomst ude i Køge.
ETK vil sørge for der er et kæmpebål med grene og kvas, som er kørt ind fra hele kommunen, og som bliver rejst på selve dagen.
Der vil være levende musik og en båltale ved Borgmester Flemming Christensen.
Midsommervisen i Shu-bi-duas version
Sankt Hans festen starter kl. 19.00, hvor boderne åbner. Lions Club i Køge sørger for vådt og tørt. Musikken leveres af "Søvilla Jazzband", som spiller glad og svingende jazzmusik.
Til ethvert Sankt Hans bål er der også en tale. Borgmester Flemming Christensen vil tale ca. 21.30.

Bålet på Køge Marina tændes ca. 21.30
Midsommersangen afsynges herefter. Sangen vil blive omdelt på papir, såfremt man ikke kan den udenad.
Beredskabet i Køge står for at tænde bålet.
Fadøl, pølser og pandekager
Kultur- og Idrætsudvalget byder velkommen og håber på, at rigtig mange mennesker kigger forbi i det forhåbentlige gode vejr. Samtidig er der også mulighed for at tage den færdiggjorte Nordstrand og de flotte nye moleanlæg ved Køge Marina nærmere i øjesyn.
Der vil være mulighed for at købe frisktappet fadøl fra Bryghus Braunstein og sodavand, ligesom der kan købes dejlige fyldte pandekager og lækre grillpølser.
Billeder fra Nyheder
Spejderne melder sig klar | ||
|
Dannebrog i Borup inden kampen |
Børnedyrskue i Borup 2018 |
LAN Party i Borup |
Se flere billedserier i galleriet her! | ||




