FV19

Udenrigsministeren kom til Køge

Torsdag 30. maj 2019 kl: 11:38 af: Hverdagsnyt.dk
Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Valgkampen er gået ind i sin sidste fase, og partierne gør sig klar til den sidste lange spurt mod valget. Også i Liberal Alliance, som fik en pep-talk af Anders Samuelsen i Køge på Café Liyana

Onsdag eftermiddag sejlede Dannebrog ud af Køge Havn med dronningen ombord, med kurs mod Nyborg. Samme aften kørte ministerbilen helt op foran Café Liyana i Køge og ud træder Danmarks Udenrigsminister Anders Samuelsen, for at holde en pep-talk for de trofaste liberale partimedlemmer.

Valget er om mindre end en uge, og Anders Samuelsen forklarede og fortalte om strategien i spurten op mod valget Grundlovsdag. På selve valgdagen er der i øvrigt præcis et år siden Anders Samuelsen på et solbeskinnet Køge Torv holdt Grundlovstale som blev vist direkte på TV2 News foran statuen af Frederik den syvende som var konge da den den første Grundlov blev indført den 5. juni 1849. Her var det overskyggende emne at det går godt i Danmark og man skal bevare optimismen.
Det var det stort set også et år efter på Café Liyana.

Laura Lindahl, som er Liberal Alliances spidskandidat i region Sjælland, supplerede Anders Samuelsen på Café Liyana
Laura Lindahl, som er Liberal Alliances spidskandidat i region Sjælland, supplerede Anders Samuelsen på Café Liyana

Der var stor spørgelyst efter Anders Samuelsen havde indledt, og det er ifølge Anders Samuelsen fortsat Liberal Alliance der viser vejen til hvordan velfærdssamfundet skal finansieres, mens de øvrige partier har mere fokus på hvordan pengene skal bruges.
Det er fortsat skattelettelser som er vejen frem til øget velstand i Danmark.

- Vi vil egentlig bare stadig have den offentlige sektor ned på niveau som i Sverige, udtalte Anders Samuelsen.

Selvom programmet er stramt for den fungerende udenrigsminister, var humøret og energien fortsat højt, og godt en times tid efter sad han igen i ministerbilen på vej mod København.





Billeder fra Nyheder
Børnedyrskue i Borup 2018

LAN Party i Borup
Kunst i Medborgerhuset

Se flere billedserier i galleriet her!