I 2021 står den nye mellembygning færdig mellem de to haller i Bjæverskov.

Køge Kommune

Vejbump og mellembygning i Bjæverskov

Onsdag 23. oktober 2019 kl: 19:43 af: Hverdagsnyt.dk
Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Budgetforliget i Køge Kommune for 2020 betyder at foreningslivet i Bjæverskov, og Frem Bjæverskov i særdeleshed, nu endelig får et højt ønske om etablering af mellembygningen mellem de to haller opfyldt.
Derudover anlægges der hastighedsdæmpende foranstaltninger ved Skovbo skolen.

Foreningslivet i Bjæverskov får et længe næret ønske om at få etableret mellembygningen mellem de to haller i Bjæverskov opfyldt.

Der er fundet plads til det på anlægsbudgettet i det netop indgåede forlig i Køge Kommune for 2020 og forventes færdig i 2021. Forliget er indgået med alle partier i Køge Kommune.

Ikke nok med det. Der har længe blandt forældre til børn på Skovboskolen været ønske om at farten for bilisterne ved Skovboskolen bliver sat ned. Det er der også fundet plads til.

Jeppe Lindberg fra Liberal Alliance udtaler i den forbindelse:

- Vi har i Liberal Alliance lyttet til de bekymrede forældre til børn på Skovboskolen og har derfor fået med i budgettet, at der etableres hastighedsdæmpende foranstaltninger på Lidemarksvej. Vi er rigtig tilfredse med det er kommet med i forliget.

Om mellembygningen udtaler Jeppe Lindberg;

- Det giver en helt ny vitalitet i foreningslivet i Bjæverskov, at rammerne nu bliver bedre i form af den længe ventede mellembygning mellem de to haller i Bjæverskov. Det har ligget os meget på sinde at få den bygget, så endnu en gang leverer Liberal Alliance hvad vi lover, slutter Jeppe Lindberg.





Billeder fra Nyheder
Spejderne melder sig klar

Dannebrog i Borup inden kampen
Børnedyrskue i Borup 2018
LAN Party i Borup

Se flere billedserier i galleriet her!