Onsdag 24. august 2016 kl: 21:19 af: Hverdagsnyt.dk
Kom med en dejlig tur i skoven, og hør historier fra dengang Ejby Skov var en central del af mange borgeres liv.
På årets sidste vandretur med "Ejby på tur" har Egon Toft arrangeret en tur i vores lokale skov
Ejby ligger placeret i det yderste sydøstlige hjørne af Ejby sogn. Dengang var kirken og den hosliggende skole samt handelslivet, virkelig centrum for folks liv og levned. Dengang var Ejby Skov et trafikknudepunkt. Den var velforsynet med stier på kryds og tværs.
Turen går til Ejby Skov med de aktive vandringsmænd og kvinder i Ejby.
I Ejby Skov mødtes familier på udflugt, børnene legede i skoven hver dag, og unge mennesker mødtes og blev forelskede.
Det er ca. denne 7.5 km. lange tur der skal tilbagelægges.
På turen skal disse stier genfindes, og dette kædes sammen med interessante historier, som det sig hør og bør.
En dejlig kvinde på 92 år har fortalt om hele sit liv med Ejby Skov som omdrejningspunkt, og hun har givet inspiration til turen og de historier der skal fortælles. Turen er igen på ca 7,5 km.
FAKTA Turen starter fra MEDBORGERHUSET lørdag den 3. september klokken 10:00.