I videoen vises de største chancer og de to mål til HB Køge. Forsidefoto: HB Køge
HB KØGE
Suveræn vinder
Søndag 31. maj 2015 kl: 10:33 af: Rolf Larsen
I lokalopgøret mod FC Roskilde vandt hjemmeholdet HB Køge helt fortjent 2-0. Brandão blev kåret til kampen spiller.
I 1. division spiller alle hold tre kampe mod hinanden. Efter at have mødt FC Roskilde to gange i Domkirkebyen, var det HB Køges tur til at have hjemmebane. I øvrigt sæsonens sidste.
Den første kampe endte i august 2014 1-1, mens HB Køge i den anden fortjent vandt 1-0. I dag var det FC Roskilde sidste chance for at hente en sejr over de formstærke svaner fra HB Køge.
Men sådan skulle det ikke gå.
HB Køge var stærkere end FC Roskilde i alle spillets facetter. Allerede efter 11 minutter kunne 1. divisions vel nok bedste spiller lige nu, Bruninho, bringe HB Køge foran 1-0 tæt under mål. Det var i øvrigt Bruninho's tredje mål mod FC Roskilde i denne sæson.
FC Roskilde forsøgte at kæmpe sig tilbage i kampen, men HB Køge er meget svære at score imod og, der skal noget ekstraordinært til for at det kan lade sig gøre, og det havde FC Roskilde ikke taget med til kampen i Herfølge.
Bruninho er vel nok den bedste spiller i 1. division lige nu. Foto HB Køge.
Sikker sejr I anden halvleg forsøgte FC Roskilde at kæmpe sig tilbage i kampen, men alle forsøg var forgæves og rigtig farlige blev de aldrig. HB Køge derimod søgte hele tiden målet med deres direkte angrebsspil. Det gav igen gevinst efter 71 minutter hvor den anden brasilianer Brandão, modtog bolden fra Kristian Andersen og resolut sparkede den i kassen til 2-0, efter et enkelt træk.
Cheftræner Henrik Pedersen har for alvor fået holdet til at svinge, mod slutningen af sæsonen. Foto HB Køge.
Efter 76 minutter blev FC Roskildes Mark Leth Pedersen udvist og så var der ikke mere i udeholdet.
Det er ærgerligt der kun mangler en kamp i sæsonen. HB Køge spiller virkelig forrygende fodbold lige nu.
FAKTA HB Køge møder i sidste runde FC Fredericia på udebane. De to første kampe er sluttet 0-0 begge gange. FC Fredericia skal bruge en sejr for at være sikker på at spille i rækken næste sæson. Men det bliver svært med den form HB Køge har for tiden. Det er muligt at nå femtepladsen i rækken for svanerne. Det vil absolut godkende en noget svingende sæson.