Slowdance med Corona

Vejret var fantastisk da Statsministeren indkaldte til pressemøde i hendes ministerium på Christiansborg lørdag den 15. august. Deres udsendte arriverede samtidig med Henrik Qvortrup og to andre lidt over halv elleve, og stod i skyggen af borgen på trappen op til Statsministeriet.

Henrik Qvortrup ringede hjemmevant på dørklokken, og sagde sit navn ind i højttaleren. Der var stille et godt stykke tid, og da stemmen kom tilbage meddelte den blot, at han ikke stod på listen. Qvortrup replicerede at han ringede i går. Øjeblik blev der meldt.
Der gik en rum tid. Faktisk så meget så han beklagede overfor os andre. Pressemødet var med tilmelding og det tager det meste af femten sekunder at skrive en mail til ministeriet, så jeg kan godt set det var vanskeligt.
- Nå ja, det bliver også en god historie hvis jeg bliver nægtet adgang, sagde Qvortrup lettere aggressivt, så kun de nærmeste kunne høre det. Der var vist ingen der troede på han ikke kom ind.

Lidt efter kom Søren Brostrøm hen til trappen. Qvortrup og Brostrøm udvekslede banaliteter, som gamle skolekammerater, vedrørende vejret. Brostrøm, som var ulasteligt klædt i lilla slips og jakkesæt som en embedsmand bør være, når Statsministeren indkalder. Han meddelte at han skal allerede havde nået at være ved stranden i Nordhavn hvor han bor. Qvortrup kom direkte fra sommerhuset.
Brostrøm skulle i hvert fald ind, og vi andre gik ind i slipstrømmen. Herfra var der kun en vej – og det var op. Elevatoren må kun tage 1 ad gangen og den tog Brostrøm. Vi andre ”Gentlemen of the press” måtte tage trappen til 3. sal. Tyra Krause, fra Statens s var også kommet i hovedfeltet af pressefolk, og hun satte den øvrige skrivende etage på sidste etage og kom først op. Hun skulle også med i panelet.


Andægtigt venter vi på pressemøder starter. Man kan spørge sig selv hvad man gjorde før mobiltelefonernes tid?

Østtysk grænsepost
Vi andre skulle krydses af hos den vagthavende, som var placeret i et bur der lignede noget fra en Østtysk grænsepost fra tresserne. Jeg, og de øvrige gentlemen stod på listen, men jeg aner ikke hvordan Qvortrup kom ind. Det har nok sin fordel at være ven af huset, eller hvordan man skal formulere det.
Derfra var det direkte ind i spejlsalen hvor vi sad lidt andægtigt fra hinanden, og så ned i hver vores mobildevice.

Jeg trak bestemt gennemsnittet aldersmæssigt op blandt journalistkorpset. Der var blandt andet en journalist, som vist er udsendt fra et japansk medie, som jeg sidst så da jeg var udsendt af hverdagsnyt i forbindelse med at dække Dronningens besøg i Køge Kommune i 2018. Her kan jeg blandt andet huske ham for at han fotograferede smørrebrødet der blev stillet til rådighed for pressen.
På slaget 11 gik døren op og Mette Frederiksen førte flokken an som skulle deltage i panelet i pressemødet. Hun var klædt i en kæk grøn kjole og havde en alvorlig ledende mine på, mens de øvrige mest af alt lignede dresserede forretningsfolk.


Måden Mette Frederiksen fremlægger sit materiale er til karakteren 6.0 for det kunstneriske indtryk.

Statsministeren indledte om de nye tiltag som regeringen har tænkt sig at indføre. Det mest markante var kravet om mundbind i den offentlige trafik, men også at hun kunne se på tallene, at der også er ikke etniske grupper som er hårdere ramt af Corona smitte end andre.
Desuden sammenlignede hun flere gange opgaven med at bekæmpe Corona virussen som ”Dansen med Corona”. Mest af alt må det være en sjæler, hvor man glæder sig til nummeret er slut, for man danser med den helt forkerte pige, og i øvrigt lugter hun af sved.

Efter tur
Efter ca. 25 minutters information blev der åbnet op for spørgsmål fra det hungrende panel, og alle markerede, men man kan gøre hvad som helst som udsendt; det vil altid være regeringens eget organ, DR, der vil få lov til at stille spørgsmål først. Alle havde vi en liste over hvilke spørgsmål vi ville stille, og det er altid surt at være blandt de sidste, for så skal man være kreativ for at stille spørgsmål som ikke er stillet før. Alle markerede, og det var Statsministeren selv der var ordstyrer og pegede på den journalist hun nu ønskede kunne stille spørgsmål.


Hver gang en minister fremlagde deres stof var der stor attention fra de øvrige i panelet.

Christine Cordsen fra DR var den første. Hver gang jeg ser hende, bliver jeg imponeret af hendes nærmest sølvfarvede hår. Det var nemt for hende. Hun var først og de indlysende spørgsmål stillede hun.
Jeg strøg straks de to spørgsmål fra min liste, nok i en anden nuance, men alligevel. Derefter plejer det at være TV2, men jeg tror kun det var TV2 News. Den sædvanlige rækkefølge blev ikke fulgt denne gang af Mette Frederiksen, så der blev peget med løs hånd på den hun nu ønskede et spørgsmål fra.

Henrik Qvortrup har for nylig foretaget et skifte fra Ekstra Bladet til BT, hvilket vel mest af alt kan sammenlignes med Kamil Wilzceks skifte, spiller i Superligaen, mens jeg sidder på bænken for Korinth IF’s miniputhold, men lige der på det møde var vi ligesindede. Vi havde hver vores stemme, men med den klare fordel for Qvortrup, at han har mødt Mette Frederiksen adskillige gange mere end jeg har. Naturligvis skal han spørges og hans to spørgsmål gjorde, at jeg måtte stryge mine spørgsmål tre og fire på min blok

Det var lidt forventeligt hvad han ville spørge om, men han gjorde det sikkert mere overbevisende end jeg ville have gjort.

Brostrøm – the entertainer.
På et tidspunkt fik jeg øjenkontakt med Mette Frederiksen og hun nikkede til mig da jeg markerede, men hun nåede aldrig til mig, da Ekstra Bladets udsendte ti minutter senere, stillede et spørgsmål om mundbind, som Mette Frederiks bad Søren Brostrøm om at besvare. Det gjorde han ved at demonstrere hvordan man korrekt påsætter et mundbind og tager det af igen, så det kan genbruges. Han havde naturligvis et mundbind i lommen.

Det var virkelig en entertainer værdig. Mine tanker nåede at flyve til Billy Joels klassiker af samme navn. Han kendte sit publikum og med sikker og professionel attitude fik han gennemført sit program til chefens tilfredshed. Han virkede på et tidspunkt som en ny Victor Borge for mig.
Anyway, smilende var brede hos de dresserede forretningsfolk og hos pressekorpset, så Mette Frederiksen fandt det betimeligt at slutte pressemødet der. Uagtet at Ekstra Bladet havde et spørgsmål til gode. Uagtet der var flere der ikke havde fået chancen for at stille spørgsmål og uagtet at klokken kun var 1.

Tiden var gået. Showet var slut og med sikre skridt gik panelet ud af Spejlsalen.

Tomhændet stod vi tilbage og kunne slet ikke følge med. Vi var sat skakmat.

Jeg havde min spørgsmål klar, men de blev aldrig forløst.

Næste gang.


Måske venter de på hans prøvetid er udløbet til de fjerner hans navneskilt. Det er i øvrigt her døvetolkene står.