I dag er der 18 ansatte i RCBS, som nu også har fået udvidet sortimentet med også at kunne levere kloaker.

Borup

RCBS bliver 20 år

Torsdag 1. april 2021 kl: 08:00 af: Hverdagsnyt.dk

Egentlig ville Ronnie Chabert bryde den sociale arv, og ikke blive murer som sin far. Han havde meldt sig ind på slagterilinjen i Ringsted, men han blev overbevist om der alligevel var noget ved det hans far sagde.
I dag den 1. april kan han så fejre de første 20 år som selvstændig murer.

Det er en rigtig Borup borger som i dag den 1. april, og det er ingen aprilsnar, kan fejre de første 20 år som selvstændig murermester. Ronnie kommer fra en rigtig håndværkerfamilie i Borup. Hans var havde Charbert Bygge Service, og her arbejdede Ronnies to brødre, Nicki og Jimmy, som murersvende. Derfor var det oplagt at det også skulle blive Ronnies skæbne, men han havde oprindeligt andre planer.
RCBS hører til på Hovedgaden 1, som tidligere var hovedsæde for Povl Møllers Maskinfabrik, som nu er på Bækgårdsvej.
RCBS hører til på Hovedgaden 1, som tidligere var hovedsæde for Povl Møllers Maskinfabrik, som nu er på Bækgårdsvej.

Blev udlært hos CH Byg
Efter samtalen med far var der ingen tvivl længere hos Ronnie. Planerne om at blive slagter blev skrottet og i stedet gik han i lære hos CH Byg, som også er et murerfirma i Borup. Her blev han udlært i 1995 med udmærkelse i bronze. For dette fik han et håndtræk af Dronning Margrethe.
Ronnie Chabert fik bronze i Svendprøven i 1995, og for dette fik han også et håndtryk af Dronning Margrethe II.
Ronnie Chabert fik bronze i Svendprøven i 1995, og for dette fik han også et håndtryk af Dronning Margrethe II.

Efter 5-6 år som murersvend blev han selvstændig i 2001. Han havde længe gået med tanken om at begynde selv, og pludselig havde hans far for mange opgaver og for får hænder, og det fik Ronnie til at tage det sidste skridt og starte op, da hans far i så fald ville overdrage nogle kunder til Ronnie. Hans fars firma hed Chaberts Bygge Service, og derfor var det oplagt at Ronnie satte hans navn foran i hans eget firma.

Han var på det tidspunkt 27 år og herfra har han ikke set sig tilbage.

Fra 1-18 ansatte
I dag er der 18 ansatte i RCBS, som har udvidet sortimentet til også at være et kloakfirma. Anton, Ronnie og hans hustru Dianas ældste søn, er ansat i firmaet som kloakmester. RCBS har også opkøbt ejendomme i Borup, som det har sat i stand, og har udlejet dem til boliger.

Grundet covid-19 kan det lille jubilæum ikke fejres i stor stil, men dagen vil dog blive markeret i private rammer.

Stort tillykke til Ronnie Chabert med de første tyve år som selvstændig.

FAKTA
I 2018 fik RCBS en Gazellle, som af avisen Børsen bliver til deldelt virksomheder som er rollemodeller for jobskabelse, optimisme og kreativitet i Danmark.