Når 1-1 er som tabte to point

HB Køges NordicBet liga hold har taget vand ind i denne sæson, og inden fyraftenskampen ude mod subtop holdet fra Lyngby, havde flere nok solgt kampen for 1-1. Alligevel var det nok HB Køge spillerne der sad med smag af umodne løg i kabinen efter kampen.
Havde holdet taget de tre point var de taget derfra som en tyv i den sprøde september nat, men man fordeler ikke point efter retfærdighedsreglen.

Efter det forhåbentlige lavpunkt i Pandrup sidste søndag, tog HB Køge hul på den første af tre kampe mod hold som på papiret er noget mere frygtindgående end en kamp en søndag i Vendsyssel, hvor en must-win kamp blev tabt 3-4.

Trænerduoen er måske ved at skyde sig ind på deres foretrukne holdopstilling, set i betragtning af de spillere som ikke er tilgængelige lige nu grundet skader. Der var kun skiftet ud på en plads. Nemanja Cavnic var blevet klar, og gled ind i startopstillingen i stedet for Maximillian Sauer, som var helt ude af truppen.
Det havde heldigvis regnet af inden kick-off og banen fremstod lækker og stemningen er altid i top på Lyngby Stadion, der selv for hjemmeholdet var ganske pænt besøgt med 3.650 tilskuere.

Som forventet var det hjemmeholdet der sad på spillet fra starten, og svanernes rolle i kampen var indledningsvist reduceret til at være det forsvarende. Lyngby spillerne virkede en kende hurtigere på bolden, og kombinationerne flød godt for hjemmeholdet, men HB Køge holdet stod kompakt, i deres AS Roma inspirerede bordeaux/orange trøjer. De fik sparket væk, headet væk og her var Cavnic igen et monster i luften eller kastede sig ned i vilde ishockey blokeringer de gange de blåblusede kom på skudhold.

HB Køge var sjældne gæster foran Lyngbys mål i første halvleg. Kom der gennembrud var det ofte med recepten at Mike Jensen spillede bolden dybt til enten Nicholas Marfelt eller Marius Elvius, der skulle forsøge at gå direkte mod mål eller tage turen til baglinjen.

Det lykkedes også for HB Køge at få bolden i nettet i første halvleg, men den off-side som blev dømt på Joachim Rothmann var vist god nok. Selv uden VAR.

Efterhånden havde Lyngby prøvet at spille alle de kort de havde, men blev ved med at kombinere. Som halvlegen skred frem var det nemmere for HB Køge at får anden eller tredje fod på bolden, og dermed forhindre, at hjemmeholdet kom til flere hvasse chancer.

Det blev 0-0 ved pausen, hvilket svanerne nok skulle være mest tilfredse med.

HB Køge kommer foran
I pausen blev Frank Assinki ofret på taktikkens alter til fordel for Emilio Simonsen, som i øvrigt tidligere også har haft hjemmeholdets blå trøje på. Nu var formationen 3-5-2, hvor Emilio Simonsen skulle være venstre fløj og Pierre Larsen skulle have jernlunger og tage turen op og ned ad højre flanke.

Det var som om HB Køge var trådt et par meter frem i forhold til første halvleg. Eller også havde Lyngby trukket sig lidt tilbage for at få lidt mere luft mellem HB Køges kompakte kæder. Bolden skulle nu ud til siderne så de i højere grad kunne komme til baglinjen og få bolden ind der hvor de fleste mål bliver scoret, nemlig foran mål.

Nemanja Cavnic kom humpende tilbage fra pausen. Måske skulle han lige give det et skud, men syv minutter efter pausen gik den ikke længere og han blev taget ud til fordel for Eddi Gomes.

Idéen med at komme til baglinjen lykkedes allerede ni minutter efter pausen. Pierre Larsen tager turen til baglinjen og lægger bolden blødt og højt over målmanden, som bare hoppede forgæves, for at dale ned til en af banens mindste spillere Mike Jensen, som en meter fra mål ved den fjerneste stolpe, blot skulle sætte hovedet til.

Et mål som har en utrolig lighed med Anders Clausens mål dybt inde i overtiden da Køge Boldklub i 2005 vandt 1-0 over … Herfølge Boldklub!


Netop her lægger Pierre Larsen indlægget til Mike Jensens mål. Desværre holdt det ikke kampen ud.

Modigt nok løb Mike hen foran Lyngbys mest fanatiske fans og lod holdkammeraterne komme til for at dele glæden med ham. Ikke populært blandt hjemmepublikummet, men Mike Jensen er ganske givet ligeglad.
Pludselig var der langt til kampen var slut.

Svanerne fik dog nu for alvor tro på tilværelsen. Konceptet med at spille dybt, og ikke mindst blot drible sig igennem fungerede ganske fint. Marius Elvius kom helt alene igennem, og burde have afgjort kampen, men hjemmeholdets målmand Frederik Ibsen fik afværget. Dertil var Emilio Simonsen en evig kilde til uro for hjemmeholdet.

Lyngby gik nu mere og mere over til et happy-go-lucky koncept, hvor man forsøgte sig med skud udefra eller at drible sig igennem. Det gjorde det nemt for HB Køge at afværge. Mod kampens slutning blev bolde hældt ind i HB Køges felt for at en tilfældig chance skulle opstå når bolden blev sparket mod mål og ramte venner og fjender, som bolden i et flipperspil.

Tre minutter før tid opstod netop sådan en chance og Frederik Gytkjær blev helten for hjemmeholdet, da han fik sparket bolden ind. Netop som man troede at HB Køge kunne slippe fra Lyngby med alle tre point.

Surt med surt på

Det var faktisk HB Køge som sluttede bedst af, men skæbnen ville, at holdet ikke fik scoret flere mål. Det gjorde hjemmeholdet heller ikke, og ærgrelsen var lige stor hos begge holds spillere.

Der var så absolut spillemæssigt fremgang. HB Køge fremstår nu som et hold hvor de enkelte spillere ville kæmpe for hinanden, og med den indstilling der blev lagt for dagen, er det svært at forestille sig holdet ikke kan få en del sejre inden Jul. Nu ved vi holdet har det i sig.

Paradoksalt nok kan HB Køge dog ligge på jumbopladsen når alle kampene er spillet i weekenden. Hvis det ender sådan, er det dog det endegyldige bevis på, at tabellen faktisk ikke altid taler sandt.

FAKTA

Lyngby BK - HB Køge 1-1 (0-0)
59. 0-1 Mike Jensen
87. 1-1 Frederik Gytkjær

HB Køges opstilling:
Oskar Snorre
Nicholas Marfelt
Mathias Nielsen
Nemanja Cavnic (52. Eddi Gomes)
Frank Assinki (46. Emilio Simonsen)
Casper Jørgensen
Marius Elvius (77. William Madsen)
Marko Stamenic
Mike Jensen
Pierre Larsen
Joachim Rothmann (84. Effiong Nsungusi jnr.)

Flere billeder i galleriet under atiklen.