Juletræerne bliver tændt i Borup fredag den 26. november

Borup

Juletræerne tændes

Tirsdag 9. november 2021 kl: 22:28 af: Rolf Larsen

Det er mørkt når vi står op og mørkt igen sidst på eftermiddagen, og det varer et stykke tid før det vender. Vi længes efter lyset kommer tilbage, men først skal det blive Jul og efter et års pause grundet Corona nedlukning, inviterer Borup Erhverv igen hele byen til Juletræstænding.

Juletræet var der også sidste år, men der var ikke en fælles tænding grundet Corona nedlukning.

Nu skal det være. Det skal blive den bedste Jul nogensinde.

Julen har altid været noget magisk for børn og barnlige sjæle, og nu udvider Borup Erhverv julelyset i Borup, og har ikke bare et men hele to tændte Juletræer i byen.

Selve Juletræet tændes på Store Torv i Borup Centeret, som altid men nu får grantræet over for ”Anne på sporet” også en lyskæde på, og ES Elektrikeren har sponsoreret en stor stjerne i toppen. Tilbage i firserne og halvfemserne var der også lys på træet i svinget på Hovedgaden. Nu genindføres den tradition.

Julemanden vil sikkert i år igen komme med godteposer til alle Borups børn.
Julemanden vil sikkert i år igen komme med godteposer til alle Borups børn.

Udover det vil der igen i år være små juletræer rundt omkring i Borup Centerets butikker.
Det bliver en rigtig Borup begivenhed når træet tændes fredag den 26. november.

Kl. 16.00 indleder Borup Brass Band, som spiller julens melodier.

Kl. 16.45 holder Michael Palskov Farnø fra Corona Camping årets juletændingstale, og lige efter tænder han for lysene på træet.

Kl. 16.50 Synger Borup Gospel Koret ”High on Gospel” Julen ind med de kendte julesange.

Kl. 17.15 Her er brug for alle Borups børn og barnlige sjæle. Alle går et par runder rundt om træet, mens der råbes på Julemanden. Han plejer at dukke op lige pludselig. Som belønning har han en godtepose med til alle børn. Han går ikke før alle børn der er mødt op har fået en godtepose.

Allerede nu ønsker Borup Erhverv alle i Borup Glædelig Jul.