Linse Kessler følger Atrid Krag rundt på hendes valgkamp den 10. juni. Det bringer hende til Borup.
FV15
Valgmøde med Linse Kessler
Fredag 5. juni 2015 kl: 00:42 af: Rolf Larsen
Stubberupgård ved Borup holder valgmøde den 10. juni. Med blandt politikkerne er også Linse Kessler. Hun er dog ikke at finde i panelet, men følger Astrid Krag med rundt i hendes valgkamp.
Det er i sig selv ikke usædvanligt at der holdes vælgermøder i disse dage, da folketingsvalget den 18. juni nærmer sig.
På Stubberupgård har beboerrådet indbudt en række politikkere til et valgmøde den 10. juni I panelet er blandt andet Christian Juhl og Jonathan Simmel fra Enhedslisten, Flemming Damgaard Larsen og Karsten Nonbo fra Venstre, Liselott Blixt, Dansk Folkeparti og Astrid Krag fra Socialdemokraterne.
Og lige Astrid Krag er interessant i dette valgmøde. Netop den dag den 10. juni, vil Linse Kessler følge Astrid Krag rundt på hendes valgkamp, som altså bringer hende til Stubberupgård ved Borup.
I de idyliske omgivelser ved Borup, ligger Stubberupgård.
Valgmødet starter kl. 14.00 og varer til kl. 16.00. Linse Kessler vil være på Stubberupgård til kl. ca. 14.30.
Der vil formentlig komme flere politikkere til valgmødet. Hold øje med kalenderen i Hverdagsnyt, der vil vil være opdateret om hvilke politikkere der vil komme.
FAKTA Stubberupgård er et socialpsykiatrisk bocenter under Københavns Kommunes Socialforvaltning.