Dette billede er af Tina Jørstian

Borup

To billedkunstnere i Kulturhuset

Tirsdag 3. maj 2022 kl: 23:19 af: Rolf Larsen

Tina Jørstian og Christian Bundegaard er navnene på de to kunstnere som Skovbo Kunstforening udstiller de kommende uger i Kulturhuset. De har aldrig udstillet sammen før, og det gør det lidt mere spændende for de har hver sin stilart. Der er fernisering på søndag.

De to kunstnere har ikke tidligere udstillet sammen, men her har de skabt en flot udstilling, hvor de værkerne komplimenterer hinanden meget fint.

Mens Tina Jørstian ikke gør sig det store i farver, men ind i mellem blander hun farver ind som citrongul. Det gør hendes værker gådefulde, men skaber også en stemning der bundfælder sig hos den enkelte.

Den fysiske virkelighed er der stadig, men den er på vej til at forsvinde ind i de diffuse farvelag. Som kunstner arbejder Tina Jørstian med antydninger, og hun holder nogle døre åbne for tolkninger i denne retning.

Hos Tina Jørstian er det lyset, man lægger mærke til. Det gråtonede flor af farve giver en hemmelighedsfuld stemning over malerierne, som om man befandt sig i en grænsezone mellem den verden, vi kender, og en anden, gådefuld, men ikke mindre reel verden.

Tina Jørstian kalder dette billede for Stone moisture
Tina Jørstian kalder dette billede for Stone moisture

Udover at være billedkunstner har Tina Jørstein også skrevet en kogebog om at stege og brase mad. Den er skrevet i 2003. Du kan læse mere om den her.
Tina er autodidakt som kunstner, men har malet i en årrække, sideløbende med hun har haft et pr-job på Kunstmuseet Louisiana. Hun har skrevet en del bøger om sundhed/kost. Hun er trådt ud af arbejdsmarkedet nu og helliger sig billedkunsten.
Hun er uddannet på Akademiets Arkitektskole.


Du kan se flere af hendes værker på hendes Instagram profil her

Christian Bundegaards malerier er genremæssigt inspireret af elementer fra de seneste hundrede års udvikling af malerkunsten med særlig vægt på det koloristiske. Motiverne er oftest landskabsabstraktioner og detaljer fra det nære miljø der opløses i linjer, former og farveflader.

Christian Bundegaards billeder er enkle og udtryksfulde.
Christian Bundegaards billeder er enkle og udtryksfulde.

Hans værkers flertydige, kromatiske og formmæssige abstraktioner viser, at virkeligheden vibrerer på måder, vi endnu har til gode at kunne sætte ord på.
Netop dér kommer Bundegaards malerier - i olie på lærred og digitalt fin-germaleri på iPad’en - ind i billedet.

En himmel kan sagtens være gul og indsigtsfuld.
En himmel kan sagtens være gul og indsigtsfuld.

Hvis du vil se flere af hans værker kan du se dem her.
Christian Bundegaard er født 1961 i Risskov ved Aarhus. Han er autodidakt, har udstillet i København, New York, Genève, Palma de Mallorca, Bruxelles og på Bornholm.
Han er repræsenteret i kunstsamlinger i bl.a. FN, Indenrigsministeriet og Europa-Kommissionen, og bor og arbejder på Bornholm og Mallorca.

Paul Klee, en schweizisk kunstner og kunstteoretiker som døde i 1940, har udtalt, at kunsten ikke gengiver det synlige, men gør noget synligt. Christian Bundegaards billeder synliggør vores evne til at opfatte utallige nuancer, bevægelser og dybder i et enkelt glimt.

FAKTA
Fernisering er søndag den 8. maj med start kl. 14, og slutter kl. 16.00.
Sted: Borup Kulturhus.
Begge kunstnere vil være til stede.
Udstillingen kan ses alle lør- og søndage mellem fra 14.00 til 16.00, eller efter aftale.
Gratis entre.