Nemanja Cavnic formåede ikke at holde nullet for tredje kamp i træk. Han forsøger her ihærdigt at synke nederlaget, men det sidder fast i svælget

HB Køge

Hælen afgjorde det

Fredag 19. august 2022 kl: 22:42 af: Hverdagsnyt.dk

Der er kampe som fortjener at blive gammel og dø i ensomhed, hvor de eneste rester af kampen er det som indgår i statistikken og tabellen, og så der de livlige kampe der bekræfter en i, at fodbold i bund og grund et underholdende spil. Kampen mellem Hvidovre og HB Køge fredag aften hører i den første kategori.

Det var såmænd ikke fordi de ikke ville det de to hold, men de stod blot godt, eller skidt som man tager det, til hinanden, så der var langt mellem målchancer til de to hold.

Hvidovre er ubesejret indtil nu i turneringen, og HB Køge havde nok på baggrund af tirsdagens nedslagtning af Nykøbing FC, som nemt kunne have endt med at falstringerne tog hjem med et 0-8 nederlag, sat næsen op efter at tilføje de rødblusede deres første nederlag.
At HB Køge skulle smutte med de tre point havde ikke været retfærdigt, men ingen kunne have følt sig snydt hvis kampen var sluttet 0-0. Kampen for begge hold spillet med håndbremsen trukket og der kom aldrig rigtig liv i den. Ingen turde kaste de sidste trodser og angribe modstanderen uhæmmet og ubeskyttet.

Casper Jørgensen var igen foretrukket i venstre side i stedet for mere rutinerede Maximillian Sauer. Han begynder at spille sig ind på holdet.
Casper Jørgensen var igen foretrukket i venstre side i stedet for mere rutinerede Maximillian Sauer. Han begynder at spille sig ind på holdet.

Jacob Trenskow havde ellers chancen for at kampen blev en helt anden efter bare tre minutter, men hans skud prellede af på overliggeren. Det var ellers resultatet af et højt pres han fik chancen.
Jo, så var der Joachim Rothmanns forsøg i første halvleg hvor bolden bouncede på selvsamme overligger. Farligt javel, men alligevel heller ikke rigtigt når det sker oven på overliggeren.

Mike Jensen der normalt pisker fart og vilje ind i holdet, spillede en anonym kamp. Dette hjørne griber Hvidovres måldmand Djukic.
Mike Jensen der normalt pisker fart og vilje ind i holdet, spillede en anonym kamp. Dette hjørne griber Hvidovres måldmand Djukic.

HB Køge holdt sig defensivt tilbage på egen banehalvdel når Hvidovre byggede op, og mødte dem først omkring midterlinjen. Det passede Hvidovre fint, der så kunne forsøge at spille sig igennem i enten højre eller venstre side. Tempo var der ikke meget af og heller ikke meget varme, så begge hold kunne godt have spillet i et højere gear, men det var noget adstadigt gennem hele kampen.

Oscar Buchs force er absolut ikke hovedspillet, men her er han dog rimelig tæt på bolden, men det lykkes heller ikke denne gang.
Oscar Buchs force er absolut ikke hovedspillet, men her er han dog rimelig tæt på bolden, men det lykkes heller ikke denne gang.

Forsvaret i HB Køge er ved at være kittet sammen hvis man ser over 90 minutter, men ganske ofte har dommeren jo lagt tid til, og den brugte Hvidovre til at score kampene eneste mål, og så er det altså ikke nemt på kommando og med kun sekunder tilbage af kampen, at sætte et angreb sammen, som kunne give en udligning.
Det var da også omsonst.
Lejesvenden fra Brøndby, Andreas Pyndt splittede med en genial frispilning med hælen til Andreas Smed som nærmest umarkeret i venstre side af feltet, havde rigelig overskud til at udplacere Oskar Snorre.
Det føltes som et gedigent spark over skinnebenet af en arrig belgisk arbejdshest. Ikke skribenten har prøvet det.

Oscar Buch gav et fint indtryk i de minutter han fik på banen. Mon ikke han banker på til en startplads i næste kamp?
Oscar Buch gav et fint indtryk i de minutter han fik på banen. Mon ikke han banker på til en startplads i næste kamp?

Hvidovre erobrer førstepladsen, mens HB Køge igen ryger ned på de pladser fra nummer syv og nedefter de ikke ønsker at indtage.

Fodbold kan være det smukkeste, mens nederlaget har en metallisk smag.


FAKTA
Fredag den 19. august 2022
Hvidovre - HB Køge 1-0 (0-0)
90+3 1-0 Andreas Smed

HB Køges opstilling
Oskar Snorre
Janus Seehusen
Nemanja Cavnic
Casper Jørgensen
William Madsen
Mike Jensen
Pierre Larsen
Jubril Adedeji (75. Abdul Arshad)
Jacob Trenskow (66. Oscar Buch)
Joachim Rothmann (46. Effiong Nsungusi jnr.)

Tilskuere: 1.207 på Hvidovre Stadion.