Jacob Trenskow havde ikke held med sine driblinger i denne kamp. Han blev taget ud i pausen.

HB Køge

FC Helsingør bare bedre

Søndag 28. august 2022 kl: 17:59 af: Rolf Larsen

Lad os begynde med slutningen; HB Køge taber hjemme 2-4 til FC Helsingør. Det var såmænd ikke fordi det var ufortjent. FC Helsingør var hurtigere på bolden, mere direkte i deres spil og med enkle midler dirkede de HB Køges forsvar op. Spørgsmålet er nu; Hvordan rejser holdet sig igen?

Det begyndte ellers ganske fint for HB Køge. Allerede efter ni minutter sparker Pierre Larsen – hvem ellers? – et indlæg ind i feltet som FC Helsingørs målmand lidt uforståeligt ikke kan holde, og her var Jubril Adedeji ganske hurtig over riposten og fik bolden sparket i det næsten tomme net.

Det er ikke Abdul Arshad der skal heade bolden ind. Det var dog heller ikke en sag for FC Helsingørs målmand at gribe dette forsøg.
Det er ikke Abdul Arshad der skal heade bolden ind. Det var dog heller ikke en sag for FC Helsingørs målmand at gribe dette forsøg.

Det var første gang HB Køge var på besøg hos gæsterne, der havde erobret al spillet og med opportunistisk spil angreb HB Køges mål med højt tempo og enkle midler. FC Helsingør har deres koncept og det følger de slavisk uanset modstander.

Mike Jensen fightede fint, men det var ikke som om han gik forrest i at piske sine holdkammerater frem i denne kamp.
Mike Jensen fightede fint, men det var ikke som om han gik forrest i at piske sine holdkammerater frem i denne kamp.

Man havde hele tiden den der bekymrende fornemmelse i maven over at det ikke kunne blive ved med at gå godt, og det kunne det da heller ikke. Først scorer den bare 17-årige Alexander Lyng på et genialt – eller lucky punch – oplæg fra Oliver Drost.
Ingen chance for Oskar Snorre.

Ganske kort før pausen var unge Lyng på pletten igen, da Casper Jørgensen ikke rigtig får screenet ham væk fra bolden så Snorre kunne gribe ind, eller også havde de misforstået hinanden. Fakta er Lyng kom imellem og scorer til 2-1 til FC Helsingør.

Det værste er at det ikke engang var ufortjent.

Nyt blod
Nyt blod i anden halvleg. Ud med Lorenzo Gordinho, der havde fået en sjælden startplads, og Jacob Trenskow og ind med Oscar Buch og Abdul Arshad.

Nu pressede HB Køge højt. I første halvleg kom presset først når modstanderen var ved midterlinjen, men nu blev der løbet meget på FC Helsingørs banehalvdel, men i stedet for en udligning, slår FC Helsingør til efter kun tre minutters spil, da to-tre spillere splitter HB Køges forsvar til atomer og scorer til 3-1 til Nordsjællænderne. Nu var det svært at se hvordan svanerne skulle komme igen.

Liam Jordan, som har en fortid i HB Køge, scorer usvigeligt sikkert til 4-1 til FC Helsingør og lukker kampen hermetisk.
Liam Jordan, som har en fortid i HB Køge, scorer usvigeligt sikkert til 4-1 til FC Helsingør og lukker kampen hermetisk.

Efter 62 minutter går det fra skidt til værre. Liam Jordan, frænde er frænde værst, scorer til 4-1 og så var den kamp lukket.

At så Nemanja Cavnic reducerer på et flot hovedstød bragte kun lidt sporadisk spænding ind i kampen. Det var slet ikke så man sitrede.

FC Helsingør var bare bedre. Det med at ”spille en dårlig kamp” holder ikke. Man er ikke bedre end modstanderen tillader en at være, og Helsingoranerne var bare bedre.

Det positive
Man skal virkelig grave dybt for at hive noget positivt ud af kampen. Det er trænerduoen Agger/Jacobsens anden sæson, og det er nu deres idé med fodbolden gerne skulle udfolde sig. Nu konturerne og spillemønstrene skal være på plads.

Det bliver en hård opgave for Agger/Jacobsen, at rejse holdet igen i ugen op til Vejlekampen på lørdag. Først venter Kerteminde på tirsdag i Pokalturneringen.
Det bliver en hård opgave for Agger/Jacobsen, at rejse holdet igen i ugen op til Vejlekampen på lørdag. Først venter Kerteminde på tirsdag i Pokalturneringen.

Nu pointene skal komme. Syv point for syv kampe er bestemt ikke hvad der var forventet.

Det er ikke det værste. Det værste er at spillet ikke er der.

Noget positivt er der dog. Var det ikke for Oskar Snorre havde HB Køge tabt endnu større.

Nu har HB Køge en pokalkamp i Kerteminde på tirsdag at rejse sig på inden Vejle tårner sig op lørdag aften i Jylland.

Heldigvis er der nogle træningspas endnu til kampen mod Vejle. Mange af de fejl der blev begået kan forhåbentlig rettes inden den kamp.

FAKTA

HB Køge - FC Helsingør 2-4 (1-2)
9. 1-0 Jubril Adedeji
36. 1-1 Alexander Lyng
45. 1-2 Alexander Lyng
48. 1-3 Mikkel Knudsen
62. 1-4 Liam Jordan
68. 2-4 Nemanja Cavnic

HB Køge opstilling og udskiftninger:
1. Oskar Snorre
2. Jonas Jensen-Abbew (81. Frederik Bay)
4. Nemanja Cavnic
5. Lorenzo Gordinho (46. Abdul Arshad)
7. Mike Jensen
10. Pierre Larsen
13. William Madsen (90. Sebastian Larsen)
14. Jubril Adedeji (66. Oliver Lassen)
18. Jacob Trenskow (46. Oscar Buch)
24. Casper Jørgensen
28. Effiong Nsungusi

Tilskuere 814 på Capelli Sport Stadion