Claire Kelly, en 29 årig country sing-a-song-singer/writer som er fast besluttet på at slå igennem i country branchen.

Borup

En bid af Nashville

Mandag 29. august 2022 kl: 23:57 af: Hverdagsnyt.dk

I skarp konkurrence med Hammerslag og Korpset, havde Borup Kino sat country sing-a-song-writer Claire Kelly øverst på plakaten mandag aften. Dem der valgte ”Den gamle biograf på Lindevej” fremfor det blå lys fra TV'et fortrød sikkert ikke deres valg.
Hun serverede melodisk country direkte fra Nashville.

Formanden for Borup Kino Maria Brünner var et stort smil inden koncerten, mens de forventningsfulde gæster langsomt indfandt sig og købte ind i kiosken.

Maria Brünner var set stort smil op til koncerten med Claire Kelly.
Maria Brünner var set stort smil op til koncerten med Claire Kelly.

Maria Brünner, hvordan er denne koncert kommet i stand? Jeg mener helt fra Nashville til Borup Kino?
- Jeg blev ringet op af hendes manager der spurgte om vi havde mulighed, og det havde vi da hvis det kunne blive i aften, hvor vi ikke viser film. Så kom det hurtigt i stand, men det er egentlig Tapperiet i Køge som står som arrangør.

Publikum glædede sig
Koncertgæsterne indfandt sig op til koncerten og der var en spændt forventning op til koncerten.
Hverdagsnyt spurgte nogle af dem, hvad deres forventninger var til aftenens koncert;
Anja svarede;
- Jeg kendte hende ikke, men jeg så hun kom til Borup, og så fandt jeg hende på Youtube, og så måtte jeg bare høre hende. Jeg glæder mig meget til det i aften, og så er det rigtig godt at der samarbejdes mellem Tapperiet og Borup Kino, sagde hun mens hun smilede til Maria Brünner.

Sarah var inde på noget af det samme:
- Jeg glæder mig bare til koncerten. Det bliver spændende.
Gunnar Bartholdy kom for at høre noget country og for at udvide sin horisont.
Gunnar Bartholdy kom for at høre noget country og for at udvide sin horisont.

Gunnar Bartholdy kendte heller ikke Claire Kelly;
- Nej, slet ikke, men man skal jo udvide sin horisont, og så er det rart der sker noget i Borup. Jeg glæder mig til koncerten, sagde han mens han også forsynede sig i kiosken.

Kunstneren ankommer
Pludselig var der lidt uro i foyeren og den samlede presse blev kaldt til et improviseret doorstep pressemøde. Kunstneren var ankommet.

Claire Kelly var rigtig glad for at være her og hun glædede sig meget til koncerten. Hun var et stort smil, og dem der smiler så meget med øjnene som Claire Kelly gør kan man absolut stole på.

- Hvad kan publikum forvente af koncerten i aften?
- Jeg vil mest spille mine egne sange, men der vil nok også komme nogle cover-numre. Jeg er ude med mit album ”The scenic Route” og nogle af mine sange er fra det album.

- Der er mange som ikke kender dig – hvem er Claire Kelly?
Claire Kelly er flyttet til Nashville for hun er fast besluttet på hun vil slå igennem i country branchen. Musikken skal ud!
Claire Kelly er flyttet til Nashville for hun er fast besluttet på hun vil slå igennem i country branchen. Musikken skal ud!

- Jeg kommer fra Milwaukee i Wisconsin. Jeg fik min første guitar da jeg var 16, men jeg havde diverse jobs indtil jeg i 2016 fandt ud af at det var musikken jeg ville, så jeg sagde mit job op og tog min guitar og tog til Nashville, Tennessee. Det er her man skal være når man vil være countrysanger.

- Kan man sammenligne dig med Brad Paisley?

- Nej, sagde hun og slog en lille latter op. Han er jo virkelig stor og han spiller noget mere ”hård” country, hvor jeg er er mere i den lidt mere stille ende.

Pressemødet var slut. Der var lige tid til at tage nogle billeder og så ønskede pressekorpset hende god koncert.

Fløjlsblød og melodisk
De fleste til koncerten kendte hende ikke, så man sad ikke og ventede på hun skulle spille ens favoritsang. Hendes stemme var fløjlsblød og melodisk. Hendes repertoire var ikke bredt, men hendes sange var alle stille, og alligevel forskellige.
Hendes inspiration til hendes sange kan ske hvor som helst. Det er lige fra kærlighedssange til hvordan livet er når man forsøger at slå igennem ”Under construction” som du kan høre her. Det kan også være hvis hun møder en hårløs kat!

Der var også plads til hendes egne fortolkninger af ”Jolene”, som ellers er et af Dolly Partons store hit, og minsandten også Whitney Houstons ”I wanna dance with somebody” i hendes helt egen specielle fortolkning.

Tidligere på hendes turne varmede hun op til ”Big Fat Snake” med Anders Blichfeldt, hvor hun faldt for sangen ”Fight for your love” og den havde hun lært at spille på to dage og gav hendes egen version af.

Hun blev klappet til ekstra numre hele to gange, hvor det allersidste nummer var ”Grace” som hun sang acapella. Her var der helt stille i salen, hvorefter hun blev klappet ud med stående ovationer.

Det er nemt at finde hendes sange på enten Youtube eller Spotify.

Man skal ikke hyre Claire Kelly, hvis man vil have dans på bordene, men hvis man vil have lidt stille musik i ørerne efter en stresset dag, kan hendes musik klart anbefales.

Hverdagsnyt giver fem ud af fem mulige taktstokke for koncerten i Borup Kino. Man fik mere end man kunne forvente.

Hun er stadig på turne og næste gang hun er i umiddelbar nærhed er den 3. september hvor hun spiller i Roskilde. Det kan se hendes turne her.


FAKTA
Du kan læse mere om Claire Kelly på hendes hjemmeside, som du kan finde her.