Ældre Bjæverskov borgere kan godt huske den stemning der kan skabes i den gamle Skovbohal. Den stemning vil Nicolai Mark Gram Jørgensen genskabe.

Bjæverskov

Fortættet stemning skal tilbage

Søndag 25. september 2022 kl: 13:34 af: Rolf Larsen

Sidste sæson var helt suveræn fra Frem Bjæverskovs bedste herreholds side. De vandt suverænt Serie 1 med tolv sejre og bare to nederlag, og rykkede op i kvalifikationsrækken, som er rækken under divisionerne. Sportslig succes er naturligvis vigtig, men træner Nicolai Mark Gram Jørgensen har et større perspektiv med håndbolden i Bjæverskov. Sæsonen begynder søndag den 2. oktober.

Historisk set er Bjæverskov en rigtig håndboldby. Tilbage i tid var der program det meste af en søndag i Skovbohallen med kampe i stort set alle rækker. Det er lidt af den fortættede stemning som Nicolai Mark Gram Jørgensen, træner for Frem Bjæverskovs bedste hold i Kvalifikationsrækken, gerne ser blive genskabt til holdets hjemmekampe. Der kan skabes en helt elektrisk tæt stemning i Skovbohallen når den fyldes med tilskuere som bakker hjemmeholdet op.

Frem Bjæverskovs kvalifikationsrækkehold spillede en træningskamp mod Køge Håndbolds bedste divisionshold. Køge var på dagen et bedre hold, men Bjæverskov tabte aldrig moralen.
Frem Bjæverskovs kvalifikationsrækkehold spillede en træningskamp mod Køge Håndbolds bedste divisionshold. Køge var på dagen et bedre hold, men Bjæverskov tabte aldrig moralen.

Sportslig succes er dog ikke det primære for træner Nicolai Mark Gram Jørgensen, selvom det er klart han gerne ser holdet får så mange point som muligt. Det er noget helt andet som er i fokus for ham.

- Vi håber på en stor lokal opbakning til vores seniorprojekt til vores kampe i Skovbohallen. Sponsoropbakningen har været stor som har medført at vi har fået alt det tøj vi kan ønske os. Det gælder både dame- og herreholdene. Denne øgede interesse for håndbolden vil jeg gerne have medfører at der kommer masser af mennesker i hallen, siger træneren for holdet i Kvalifikationsrækken, og fortsætter;

I den kommende sæson i Kvalifikationsrækken er der ikke plads til for mange af den slags afbrændere som her, hvor målmanden dygtigt parerer.
I den kommende sæson i Kvalifikationsrækken er der ikke plads til for mange af den slags afbrændere som her, hvor Køge målmanden dygtigt parerer.

- Der arbejdes på at ”Bjæver-tematisere” hallen til vores hjemmekampe. På den måde gør vi seniorhåndbolden til en attraktiv begivenhed i Bjæverskov og omegn, som kan sætte gang i rekrutteringen spillere til vores ungdomshold.
Endelig har Nicolai Mark Gram Jørgensen en helt ny idé hvor han vil gøre reklame for hjemmekampene i hallen:

Det er tilskuerpladserne i baggrunden som Nicolaj Gram Jørgensen gerne ser fyldt med tilskuere til Frem Bjæverskovs hjemmekampe.
Det er tilskuerpladserne i baggrunden som Nicolaj Mark Gram Jørgensen gerne ser fyldt med tilskuere til Frem Bjæverskovs hjemmekampe.

- Jeg kan forestille mig vi om lørdagen stiller med en målmand og et mål i Bjæverskov Centeret og indbyder de handlende til at forsøge at score mod ham. På den måde får de øje på os og vil måske på den baggrund også tage i hallen og se os spille om søndagen.

Fra 10 til 30 spillere
Rent faktisk har holdet rykket fra Serie 2 til kvalifikationsrækken på to sæsoner, og under hans ledelse er truppen vokset fra 10 til 30 spillere, så Frem Bjæverskovs næstbedste hold nu spiller i serie 1.
Rent sportsligt hvad er det så for et Bjæverskov hold vi ser i Kvalifikationsrækken?

Nicolai Mark Gram Jørgensen dirigerer med sine tropper under træningskampen mod Køge Håndbold
Nicolai Mark Gram Jørgensen dirigerer med sine tropper under træningskampen mod Køge Håndbold

- Holdet består af en god blanding af unge og ældre spillere som bidrager på hver sin måde. Vi har unge spillere der er friske på at lære nyt og så tidligere divisionsspillere som skal lære fra sig. Vi har også fire spillere som kommer fra København for at spille her og stadig være en del af kulturen. Det er spillere som har tilknytning til Bjæverskov, for det er vigtigt det er det lokale som skal bære dette projekt, udtaler Nicolai Mark Gram Jørgensen om holdet
Hvad er den sportslige målsætning for sæsonen?

- Overordnet skal vi udvikle alle spillere til at blive bedre håndboldspillere. Når det er sagt, bliver det en svær sæson, hvor vi kommer til at kæmpe for hvert point. Hjemmebanen skal bære os, hvor jeg som sagt håber på en fortættet stemning som kan give spillerne det sidste. Kan vi så også hente nogle point på udebane så skal vi nok blive i rækken. Vi er kommet i den sydlige række hvor vi får nogle ture til Lolland og Falster hvor det altid er svært at spille.
Med hensyn til Serie 1 holdet er målsætningen at slutte omkring midten af rækken. Vi skal bruge sæsonen til at vænne os til at der skal kæmpes om alle point og at der ikke er nogen ”nemme kampe”.

Nicolai Mark Gram Jørgensen ser frem til den nye sæson og håber at lokalsamfundet vil være med til at skabe den fortættede stemning i Skovbohallen som var der tilbage i tid.
Nicolai Mark Gram Jørgensen ser frem til den nye sæson og håber at lokalsamfundet vil være med til at skabe den fortættede stemning i Skovbohallen som var der tilbage i tid.

I det hele taget er træningsmiljøet fået et nyk op. Omklædnings- og træningsfaciliteter er blevet opgraderet og der er investeret i et kamera, hvor vi efter kampen kan evaluere på præstationer og indsats.

FAKTA
Første kampe søndag den 2. oktober
Spillet med den klistrede bold indledes søndag den 2. oktober netop på hjemmebanen i Skovbohallen hvor holdet i Kvalifikationsrækken spiller kl. 13.00, og modstanderen er Rødby.

Serie 1 holdet spiller kl. 16.00 mod Sydsjællands HK.