Det var et pænt fyldt kulturhus da Skovbo Kunstforening havde fernisering på en udstilling af værker af William Skotte Olsen.

Borup

Skæve Tanker i Kulturhuset

Søndag 8. januar 2023 kl: 23:15 af: Rolf Larsen

Det er nok ingen underdrivelse at Skovbo Kunstforening ikke havde regnet med det rykind som de oplevede da de søndag havde fernisering af 47 af William Skotte Olsen værker. Folk kom fra nær og fjern og det var ikke alle der gik tomhændet derfra. Da Hverdagsnyt forlod Kulturhuset var der solgt 15 værker.

Man siger ofte om kunstnere at de er excentrikere.
De har nået toppen af Maslows behovspyramide og er nødt til at lave kunst for kunstens skyld. I den bås er vel William Skotte Olsen, som Skovbo Kunstforening søndag havde fernisering på i Kulturhuset på Møllevej.
Han levede bogstaveligt talt for lud og koldt vand, og solgte nogle billeder når han havde behov for mad, øl, hash og andre fornødenheder.

Det var en meget glad formand Lise Ingemand som bød velkommen til ferniseringen
Det var en meget glad formand Lise Ingemand som bød velkommen til ferniseringen

William Skotte Olsen har åbenbart været efterspurgt – og savnet -, for det strømmede til Kulturhuset fra nær og fjern. Deres udsendte talte med kunst-entusiaster fra Solrød og Roskilde og der var ganske mange fra andre dele af Sjælland.

William Skotte Olsen er portrætteret andet steds i Hverdagsnyt, og der er rigtig meget litteratur om ham i øvrigt, men han levede et meget hårdt liv i København. Han har været fængslet og været indlagt på den lukkede afdeling på Sankt Hans. Han endte sine dage i en skurvogn på Christiania.

Henrik Tvarnø, stor fan af William Skotte Olsens kunst, fortalte levende om William Skotte Olsens og hans liv og værker.
Henrik Tvarnø, stor fan af William Skotte Olsens kunst, fortalte levende om William Skotte Olsens og hans liv og værker.

Hans kunst består imidlertid, og er anerkendt vidt og bredt, og er optaget i Statens Museum for Kunst. Hans værker i Borup var prissat fra kr. 8.000 og et enkelt nåede helt op på kr. 70.000.
I øvrigt var sidstnævnte det første som blev solgt.

Dette værk var det første som blev solgt for den nette pris af 70.000 kr.
Dette værk var det første som blev solgt for den nette pris af 70.000 kr.

Det var kunstforeningens første udstilling i 2023, og de mange gæster blev budt velkommen med lounge/jazz musik leveret af Claus Boysen og Inge Andersen Jazzband (Du kan læse mere om dem her).
Det slog en hyggelig stemning an fra starten.
Jazz bandet Boysen og Andersen lagde bunden og gjorde stemningen hyggelig ved ferniseringen.
Jazz bandet Boysen og Andersen lagde bunden og gjorde stemningen hyggelig ved ferniseringen.

Det hele blev dog forsinket for tilstrømningen var så stor så de aktive medlemmer af kunstforeningens bestyrelse blev ved med at køre stole ind.

Om det var kunsten der trak i Mila Á Hólum skal være usagt, men hendes kjole var afgjort en fernisering værdig. Mila er fire år.
Om det var kunsten der trak i Mila Á Hólum skal være usagt, men hendes kjole var afgjort en fernisering værdig. Mila er fire år.

Efter det akademiske kvarters forsinkelse kunne formand Lise Ingemand endelig byde velkommen, indledt med et næppe hørligt "puha", hvorefter hun gav ordet videre til Henrik Tvarnø, hvis mor havde gået i klasse med William Skotte Olsen, og selv betegner sig som en stor fan af William Skotte Olsens kunst. Han kendte levende historien bag kunstneren William Skotte krydret med flere anekdoter.
Den gennemgående tema i William Skotte's billeder er ansigter, huse og en vingeløs fugl.
Den gennemgående tema i William Skotte's billeder er ansigter, huse og en vingeløs fugl.

Det skal ikke være pæne sofastykker
Skovbo Kunstforening bød på champagne og kransekage, det er vel stadig lidt nytår, og så var det tid til at publikum kunne gå rundt og beundre værkerne. Det som går igen i hans værker er udefinérbare ansigter, i værkfortegnelsen stod der det er mænd, men man kan godt argumentere for de er androgyne, en fugl uden vinger og huse. Farverne eksperimenterer han med. Det kom nok lidt an på hvilke farver han havde hjemme den dag han malede det billedet.

Flere havde ganske givet lyst til at komme til lommerne og købe et af værkerne, og Hverdagsnyt var i kontakt med en som havde købt et af værkerne og spurgte naturligvis køberen, som ønskede at være anonym, hvorfor hun købte et maleri af William Skotte Olsen:
William Skotte Olsen malede også mens han var indlagt på Sankt Hans. Da han malede i firserne underskrev han sig ofte med VSO i stedet for WSO. Hvorfor er ikke helt klarlagt.
William Skotte Olsen malede også mens han var indlagt på Sankt Hans. Da han malede i firserne underskrev han sig ofte med VSO i stedet for WSO. Hvorfor er ikke helt klarlagt.

- For år tilbage så jeg et William Skotte Olsen billede og jeg har ærgret mig lige siden over, at jeg ikke købte et. I dag skulle så være dagen hvor jeg fik rettet op på den fejltagelse for år tilbage.

Hvad er det der fænger hos dig ved William Skotte Olsens billeder:
- Jeg køber ikke kunst fordi der er eller anden dame som har taget et par kurser på aftenskole, og så male et billede. Det har jeg gjort før i tiden, men der mangler noget dybde, så jeg vil fremover kun købe kunst fra anerkendte kunstnere, og det skal være kunstnere som et museum har købt billeder af eller bliver sat op på et galleri.
Det skal ikke være pænt sofastykker. Der skal være noget jeg ikke kan lide. Det skal ikke være for ”pænt”.

Køberen har efterhånden talt sig varm og vil gerne vise mig det billede der blev købt.
- Jeg ville egentlig gerne have købt dette (hun peger på et billede ved siden af det hun købte), men det er ligesom for pænt. Det som vi har købt er lidt mere grumset, grimt og ansigterne er lidt mere sure. Man skal helst ikke købe noget som er for pænt, for så bliver man træt af det. Mange folk som kommer i mit hjem ville sige til mig at det er et pænt billede, men det her vi har valgt vil folk sige hmm, ja, jo det er lidt anderledes, og det er sådan det skal være.

Køber du det som investering eller er det for have noget et flot i dit hjem?
- Det er ikke for at investere. Det er udelukkende for at jeg endelig skal have et William Skotte Olsen maleri, siger køberen med et smil og er synlig glad for billedet.

Sådan var der sikkert 14 andre som også havde det for da deres udsendte gik var der solgt 14 yderligere billeder.

Det var ikke altid han tog sig lige meget tid til sine værker. Her har man indtryk af at han er påvirket af enten hash eller alkohol.
Det var ikke altid han tog sig lige meget tid til sine værker. Her har man indtryk af at han er påvirket af enten hash eller alkohol.

En glad formand
Lige inden jeg forlod Kulturhuset måtte jeg lige høre hvordan formanden havde det på en da med så stor succes:
- Jeg er rigtig glad. Det er virkelig rart at se så mange mennesker til vores udstilling. Vi har også været heldige at vi nåede at få det i en kunstavis og det har altså trukket rigtig mange til, udtaler Lise Ingemand med et stort smil.

Så gjorde det ikke så meget at der ikke blev udbragt en samlet skål hvor foreningen ønskede Godt Nytår.

Mon ikke langt de fleste havde en god og hyggelig dag i Kulturhuset alligevel.

FAKTA
Du kan stadig nå at se værkerne. Skovbo Kunstforening har repræsentanter til stede hver søndag mellem 14 og 16 til og med den 12. februar.

Du kan finde flere værker af William Skotte Olsen på Hverdagsnyts Instagram profil her.