Det kunne være blevet til mere, men Gørslev IF måtte nøjes med 1-1 i Danmarksserien mod Greve fredag aften på altid solbeskinnede Bruce Consulting Arena i Gørslev.
Bulletinerne går på Gørslev havde de fleste chancer og burde have lukket kampen, inden Greve kæmpede sig tilbage i kampen, fik udlignet, og gjorde kampen lidt mere åben.
Gørslev nåede ikke helt det spil som de havde mod Næstved IF i premieren, men det er først på sæsonen og de løbemønstre der er trænet, skal lige sidde helt fast i kampene også.
Til gengæld var Gørslevs mål allerede efter fire minutter tegnet og tilrettelagt og udført til perfektion. Magnus Kjeldsen havde et vellykket gennembrud på venstreflanken. Han kikkede op og fandt en helt fri Karlo Trklja i målfeltet, og afleveringen lå præcist og han omsatte flot chancen til mål.
Gæsterne kom bedre med efter pausen, hvor Gørslev ikke kom helt godt ud, og inden Greve's udligning måtte målmand Andreas Fischer diske op med nogle flotte redninger, så helt uretfærdigt var det ikke.
Greve fik lidt mere styr på tingene de sidste ti minutter, men kunne ikke omsætte spillet til mål.
Gørslevs næste kamp er allerede fredag aften den 25. august og igen på hjemmebane. Denne gang mod AB Tårnby.
Gørslev IF - Greve 1-1 (1-0) 04. 1-0 Karlo Trklja 60. 1-1 Greve
Gørslev stillede op således Andreas Fischer Zakarias Rahbek Magnus Kjeldsen Emil Skovbo Nielsen Gabriel Vennemus el Husseiny Gustav Frimodt Strøm (63. Casper Grummesgaard Hansen) Karlo Trklja (82. William Friis) Frederik Balslev (63. Christian Randrup) Niclas Thaulow Nielsen Tobias Probst Hermansen Andreas Probst Hermansen