Skovbo Kunstforening har arrangeret et besøg hos maleren Allan Otte i hans atelier i Glim ved Roskilde.
Skovbo Kunst på tour
Torsdag 11. april 2024 kl: 19:31 af: Hverdagsnyt.dk
Skovbo Kunstforening har endnu et arrangement. Denne gang er det ikke en fernisering, men et besøg hos en af de mest bemærkelsesværdige malere. Han bor endda lokal, og alle der vil kan komme med på turen og besøge ham i hans atelier i Glim udenfor Roskilde.
Siden Allan Otte tog afgangseksamen fra Kunstakademiet i København i 2007, har han betaget publikum og anmeldere med sine overraskende skildringer af det danske landskab og som tidens fremmeste fornyer af landskabsgenren. Det er ikke landskabet i sin traditionelle og romantiske version, men snarere at se bagom idyllen og ind i den moderne virkelighed.
Et eksempel på Allan Otte's malerier.
Dette til forskel fra kunsthistoriens nationalromantiske kunstnere som Lundbye, Eckersberg og Skovgaard, der hyldede deres land gennem romantiserede gengivelser af det danske landskab.
Allan Otte har en række af udstillinger på danske kunstmuseer bag sig og er blevet tildelt priser og legater. Kunstmuseet Fuglsang har bl.a. erhvervet sig nogle af hans værker. Allan Otte har tilrettelagt en ophængning med egne og andres værker fra museets samling. Udstillingen på Fuglsang er netop åbnet. Allan Otte bor og arbejder i sit hjem i Glim – lige udenfor Roskilde og kunstforeningen har fået mulighed for at besøge ham der og få indblik i hans arbejder og tanker omkring værkerne.
FAKTA Dato: Onsdag den 17. april Tid: Kl. 15.00 Sted: Glimvej 42, Glim, 4000 Roskilde Pris: Kr. 70,00 for medlemmer Kr. 85,00 for ikke-medlemmer
Tilmelding ved indbetaling af beløbet på Kunstforeningens MobilePay 756326. Husk at skrive navn og besøg hos Allan Otte. Vi kører selv. Har du ledige pladser i bilen eller ønsker du kørelejlighed, sender du en SMS 21799700 til Lise Ingemand med oplysning om: a) ledige pladser b) ønskede pladser