DJØFerens evindelige lirumlarum

Helt slipper politik kan Anders Ladegaard Bork ikke, selvom han trak sig som spidskandidat for Dansk Folkeparti til KV25 i Køge Kommune. Han stiller nu op til Folketinget og er fuld af optimisme før valget.
Han vil i hvert fald kæmpe en brav kamp for at blive valgt denne gang.

Når først den politiske bacille har ramt en er den svær at komme af med igen. Det er den også for Anders Ladegaard Bork. Han vil gøre endnu et forsøg på at blive valgt til folketinget når der senest den 31. oktober 2026 igen skal være folketingsvalg. Det er en Anders Bork med væsentlig mere kant i udtalelserne end man er vant til.

Hverdagsnyt har gået Anders Ladegaard Bork lidt på klingen og stillet nogle opfølgende spørgsmål om hans kandidatur.

Hvis vælgerne vil af med politikerlede må de stemme på en underdog
- Jeg går ud fra du stiller op for at blive valgt. Da du var opstillet ved FV22 fik du 94 personlige stemmer. Hvad vil du gøre anderledes for at blive valgt ved næste valg?

- Sidste folketingsvalg handlede om én ting for Dansk Folkeparti - nemlig overlevelse. Vi skulle over spærregrænsen, og det lykkedes. Jeg var samtidig ny på mit job og havde en nyfødt søn.
Pia Kjærsgaard op i Næstvedkredsen og tog 27 % af alle DF-stemmerne på Sjælland. René Christensen (nu hos Moderaterne) snuppede også en god portion stemmer. I det lys er jeg stolt af hver eneste af de 94 stemmer, jeg fik, for de var med til at sikre DF’s comeback. Her skal jeg ikke kun måles på stemmer, men også det arbejde jeg lavede i kulissen, udtaler Anders Ladegaard Bork og fortsætter:

- Denne gang har vi Morten Messerschmidt i Sjællands Storkreds, og jeg tror, han kan trække flere DF-mandater med sig. Min egen situation vil nok ligne 2022 – dog med endnu et barn på armen.
Man siger, det koster 300.000 kr. at blive valgt til Folketinget. Min kone modbeviste det i 2015 ved at blive valgt, og John Thorsø i Holstebro modbeviste det i 2010 ved ikke at blive valgt. Jeg smider ikke 300.000 kr. i en valgkamp denne gang. Det konkrete budget holder jeg for mig selv, men jeg investerer noget værdifuldt, nemlig vedholdenhed.

Hvis vælgerne vil af med politikerlede, så må de stemme på en underdog. Jeg kan gøre mit for at repræsentere mit segment af yngre familiefædre og forhåbentlig appellere til andre grupper.
Jeg lover i hvert fald, at det jeg leverer, er velovervejet og så håber jeg på at nogle ser det og reflekterer over det. Derudover står jeg på mere erfaring end sidst. Sådan vil det være for hvert valg jeg stiller op til.


Anders Ladegaard Bork bliver 34 til april, og er fortsat forholdsvis ung i politik. Her er et billede hvor han var væsentlig yngre.

Hvis man vil kæmpe for noget skal man være stædig
- Du trak dig som Spidskandidat i Køge Kommune for DF, grundet du og din familie skal flytte til en bopæl nærmere dine svigerforældre. Hvad er bevæggrunden for at du tager endnu en ”tur i manegen”?
Hvad inspirerede dig denne gang?

- Man kan sige meget om politik, men kedeligt er det ikke. Jeg stiller op, fordi jeg brænder for det og har en mission. Hver gang jeg stiller op, bliver jeg bedre, flere lærer mig at kende, og jeg får mere erfaring. Hvis man vil ændre noget, skal man være stædig, siger Anders Bork og lægger til:

- At jeg flytter, er ikke en undskyldning for at sidde på hænderne. Tværtimod. Det giver mig muligheden for at hjælpe de gode folk i Køge samtidig med, at jeg får fodfæste i mit nye nærområde.

- Du nævner, at du brænder for familie, økonomisk ansvarlighed og ansvarlig ressourcefordeling i det offentlige. Kan du uddybe, hvad du mener med hver af disse, hvilke partier du mener du vil søge samarbejde med hvis du eventuelt skulle blive valgt ind i folketinget?

- Familie:
I dag fokuserer vi meget på individet og ofte på bekostning af familien. Et godt eksempel er de nye barselsregler, der tvinger familier ind i en skabelon, som ikke nødvendigvis passer til dem. Hvorfor skal børnepengene splittes mellem to konti, fordi nogle få forældre ikke kan tale sammen? Familien er samfundets fundament. Den skal støttes, ikke modarbejdes.

- Økonomisk ansvarlighed:
Offentlig økonomi er som en si. Vi ser IT-skandaler, budgetoverskridelser på supersygehuse, ineffektive processer og meningsløs papirskubberi. Når budgetåret er slut sørger de enkelte grene og institutioner for at få budgetterne tømt helt. De skulle jo nødig få mindre året efter. Vi kommer aldrig nogensinde til at komme de her problemer til livs, hvis ingen tør at tage nogle beslutninger der, i situationen, virker upopulære, men gavner fællesskabet på længere sigt. Det tør jeg godt gøre. Øvelsen vil kræve tålmodighed, vedholdenhed og en indsigt der gør at man kan stille alternative ændringsforslag. Det er ynkeligt at se når nationale politikere kommer ud med et finanslovsforlig hvor de har siddet og forhandlet om få millioner kroner, når de i virkeligheden burde søge en dybere indsigt i statsbudgetterne.

- Ansvarlig ressourcefordeling i det offentlige.
Bureaukratiet er blevet vigtigere end borgeren. Vi har et system, hvor regler og cirkulærer ofte tager mere hensyn til sig selv end til løsningen. Tænk eksempelvis på den SOSU-hjælper, der nu bruger tiden på at sidde i et hjørne og smadre fingrene på at trykke piller ud af blisterpakker. Det gør de fordi lovgivningen siger, man ikke må have medicinen på glas. Så har de ikke tid til at drikke en kop kaffe og drage menneskelig omsorg for den ældre. Tænk på den lille frivillige forening, der nu skal bruge tid på at indhente bestyrelsesmedlemmernes legitimation korrekt efter GDPR, fordi banken er underlagt regler efter hvidvasklovgivningen – frem for at gøre det, de i virkeligheden vil bruge deres frivillige tid på. Tænk på de banditter, der bare stjæler varer ud af butikkernes fordøre, med det resultat at efterforskningen bliver henlagt, fordi politiet ikke har ressourcer til at efterforske. De har til gengæld ressourcer til at lave en tom bureaukratisk sagsgang. Tænk på, at retssystemet ikke kan følge med, fordi sagsgangene er så krævende. Tænk på den dame der skulle betale naboernes ejendomsskat fordi Ejendomsvurderingsstyrelsen ikke kunne finde ud af skille adresserne fra hinanden. Der skulle vi høre på ministeren, i fjernsynet og radioen, af flere omgange. Sikke da en amatør. Og så videre og så videre..

Staten har simpelthen fået "dum nums" – og i en sådan grad, at man lægger mærke til det i udlandet, og investorer holder sig fra danske markeder fordi de ikke har ressourcer til at give sig i kast med det danske bureaukrati. Jeg synes, der mangler noget logik og nogle politikere, der tør skære igennem, når DJØF’eren kommer med deres evindelige lirumlarum for at sikre egen løn. Som lægmand behøver man faktisk ikke engang en forklaring der er bedre en deres. De skal bare sømmes fast til masten. Det tør jeg godt sige til dem. Jeg elsker at nørde med lovgivning og sager og vil arbejde for, at vi får en mere konkret og fornuftig tilgang til ressourcer i det offentlige. Vi bruger alt for meget tid på at spilde hinandens tid


Her set det ud som om Anders Ladegaard Bork er i samtale med en ugle

Når jeg bliver valgt i folketinget vil jeg søge samarbejdet med de partier der vil samarbejde med mig. Der skal kæmpes fra tue til tue. Samarbejdspartneren kan svige afhængig af om sagen er ideologisk, praktisk eller lokal. De store linjer vil jeg lade ledelsen anvise. Derfor vil meget selvfølgelig komme an på situationen. Jeg synes det vil være uklogt at anvise eller udelukke konkrete partier på forhånd.

Bliver ikke slået ud hvis han ikke bliver valgt. Det bliver det mest synd for vælgerne
- Hvad gør du hvis du ikke bliver valgt? Tager du næste dag fri efter valgnatten og så møder du i øvrigt blot på job igen? Eller med andre ord; Vil det slå dig helt ud?

Slå mig ud? Nej, det ville være mest synd for vælgerne. De ville gå glip af en politiker, der sætter sagerne før sig selv.
Jeg møder bare, op på mit job i forvaltningen og fortsætter med at dygtiggøre mig. For hver dag der går, bliver jeg bedre og mere rustet til den dag, jeg bliver valgt. Jeg vil ikke være en nikkedukke, der bare accepterer tre scenarieløsninger fra embedsværket. Jeg vil udfordre systemet og være pisse irriterende.
Det kræver viden, erfaring og tålmodighed.

Så kommer der altid et valg igen og når dagen kommer, vil jeg være klar, slutter Anders Ladegaard Bork.