Ole Bach Sørensen er 85 år, men maler kunstværker der appellerer til et bredt publikum.

Borup

En farverig fabulant i dansk kunst

Torsdag 28. august 2025 kl: 21:49 af: Rolf Larsen

Hvis man skulle begynde at undersøge om kunst er noget at interessere sig for, er Ole Bach Sørensen et godt sted at begynde. Hans kunst er til at forstå, er let at gå til og man kan let fordøje og man blive let pirret som man altid gerne skal blive af kunst. Skovbo Kunstforening har en stor Ole Bach Sørensen udstilling klar fra på søndag.

Ole Bach Sørensen, født 3. juli 1940 på Amager, er en af Danmarks markante billedkunstnere, hvis karriere spænder over seks årtier. Opvokset i 1940’ernes København, debuterede han som 21-årig på Kunstnernes Efterårsudstilling og blev senere uddannet på Eks-Skolen og Det Kongelige Danske Kunstakademi (1962-1969). Inspireret af bevægelser som CoBrA og Fluxus samt mestre som Picasso og Rembrandt, udviklede Sørensen en unik stil, der balancerer mellem abstraktion og surrealisme.

Et af Ole Bach Sørensens værker
Et af Ole Bach Sørensens værker. Navnet på værket er: Bekendtskaber.

Hans værker, der omfatter maleri, grafik, keramik og blandformer, er kendt for deres klare farver, geometriske former og fabulerende figurer som dyr, planter og fabelvæsner. Fra 1960’ernes spontane, abstrakte malerier bevægede han sig mod et naivistisk og satirisk billedsprog, ofte med en legende, men tragisk undertone.

Der er også helt anderledes naturbilleder
Der er også helt anderledes naturbilleder. Navnet er: Træer

Relationer mellem mand og kvinde er et gennemgående tema, og hans arbejde inkluderer også parafraser over kunstnere som Henry Heerup og Ovartaci.Sørensens kunst er repræsenteret på museer som Louisiana, Ny Carlsbergfondet og MAMAC i Nice. Hans kunst er lidt til at forstå og er enkel og man har svært ved for alvor at sætte ham i bås.
Der er også ofte mange farver i Ole Bach Sørensens værker
Der er også ofte mange farver i Ole Bach Sørensens værker

Med udstillinger som “Figurative Fabulanter” (1982) og seneste parafraser på Heerup Museum (2023) fortsætter Sørensen, nu 85 år, at berige dansk kunst med sin fantasifulde fortællerkunst.

Et professionelt boksemotiv. Spørgsmålet er; Hvorfor?
Et professionelt boksemotiv. Boksebilleder.

FAKTA
Dato: Søndag den 31. august
Tid: Mellem kl. 14.00 og 16.00
Sted: Borup Kulturhus, Møllevej 2, 4140 Borup.
Udstillingen kan herefter ses hver weekend kl. 14-16 samt efter aftale frem til og med 28. september.

Alle fotos er taget af Ole Bach Sørensen selv.
Fri entré
Læs mere om ham her.