Igen i år er der Børnedyrskue i Borup arrangeret af Skovbo Y

SKOVBO Y'S MENS CLUB

Børnedyrskue i Borup

Lørdag 18. juni 2016 kl: 10:04 af: Hverdagsnyt.dk

Atter åbner Skovbo Y's Mens Club dørene for det årlige børnedyrskue i Borup. Det er det 41. i rækken og afholdes den 20. august. Borgmester Flemming Christensen åbner børnedyrskuet.

Der er garanti for en sjov og spændende dag for mange børn, når det årlige børnedyrskue bliver afholdt på Savværksgrunden i Borup.

Udover de mange dyr som vil være på pladsen vil der dagen igennem være spækkket med aktiviteter, hvor forskellige foreninger får chancen for at vise sig frem.

Der kan nævnes Køge Skoleorkester og Tryllekunstneren Happy Einer kommer og tryller to gange. Der er også mulighed for at se et guitarshow med Tome Dukebox.

Men det er naturligvis dyrene der er i centrum og der vil være rig mulighed for at se en masse dyr hele dagen.

Der er mange forskellige dyr med på skuet. Sidste år var der en Gekko.
Der er mange forskellige dyr med på skuet. Sidste år var der en Gekko.

Sidste frist for tilmelding af dyr er den 18. august.

Se programmet på Børnedyrskuets hjemmeside her.


FAKTA
Følgende foreninger kan mødes på det 41. Børnedyrskue i Borup
Kræftens Bekæmpelse
Borup Modelflyvere
Fjerkræavlerforeningen
Køge Fugleforening
Køge Søspejdere
Skovbo Junior Golf
Skovbo Skakklub
Borup KFUK Spejdere

Læs mere om dyrskuet her.