Her ses de glade modtagere af legatet med udvalgsformand Helle Poulsen.

KØGE KOMMUNE

Flidspræmier til elever i 9. klasse

Søndag 19. juni 2016 kl: 17:35 af: Hverdagsnyt.dk

Udvalgsformand Helle Poulsen uddelte flidspræmier til 14 elever i kommunens folkeskoler, ved en ceremoni på rådhuset.

Den årlige uddeling af flidspræmier blev uddelt den 14. juni på Køge Rådhus. Fælles for modtagerne af flidspræmier på de 14 kommunale skoler i Køge Kommune, var at de har udvidst flid, faglighed og social engagement.

Formand for Børneudvalget i Køge Kommune, Helle Poulsen, udtalte ved ceremonien:

- Legatet bygger på værdier som flid, udholdenhed, vedholdenhed, engagement, god situationsfornemmelse, hensyntagen.
Værdier som er betydningsfulde, når I skal videre i en ungdomsuddannelse og også værdier som er vigtige, når et liv skal leves. Det er mig derfor en stor glæde at kunne gratulere jer med udvælgelsen.

Følgende elever modtog flidspræmier:

Asgård Skole: Rasmus Salomonsen
Borup Skole: Mikael Zhang
Ejby Skole: Camilla Hindkjær
Ellebækskolen: Lucas B. F. Claumarch
Ellemarkskolen: Alda Olesen
Hastrupskolen: Cecilie Holse Frydenlund
Herfølge Skole: Christoffer Lindqvist
Holmebækskolen: Alberte Stryhn Becker
Højelse Skole: Christian Nordlund
Kirstinedalsskolen: Pernille Juhlert
Sct. Nicolai Skole: Sascha Dysted Frandsen
Skovboskolen: Laura Carstens
Søndre Skole: Simon Deleuran Næsager
Vemmedrupskolen: Thomas Konstantin Jensen

Legatet er på kr. 500 til hver elev.



FAKTA:
Legatet tildeles på vegne af Aldershvile-Fonden, der i 1912 blev oprettet i Køge af sagfører Alfred Sørensen og hustru Petra Margrethe. Hvert år uddeler fonden flidspræmier til skoleelever i Køge Kommune, der
har udmærket sig gennem faglighed, flid og socialt engagement.