Disse finurlige pupper udstilles også i Ejby Medborgerhus

EJBY

Kunst i Medborgerhuset

Onsdag 29. juni 2016 kl: 22:28 af: Hverdagsnyt.dk

Selv i sommerferien er der aktivitet i Ejby. Den lokale kunstner Mariann Kron, udstiller i Medborgerhuset i hele juli og august måned.

Kunsten skal ud, siger man, og det kommer den så i Ejby Medborgerhus. Det er den helt lokale kunstner Mariann Kron, som i hele juli og august måned udstiller sin kunst.

Mariann Kron er uddannet kunstner fra Aarhus Kunst Akademi i 1996 og udfører sin kunst inden for tre stilarter.

Den ene er Mixed-medie. Billeder af håndlavet papir fra eget værksted. Der er lavet prægninger i papiret, og ofte former en ubrudt linie det enkelte motiv og danner et relief. Normalt bliver der malet ovenpå det tørrede papir med forskellige typer farver, sand og andet.
Inspirationen kommer bl.a. fra dyreverdenen, en smuk kurvet krop, mosefund og gamle skrifttegn, ligesom ornamentik har hoved- og biroller i mange billeder.
Men også tidens flygtningekrise har indvirket på motivvalget i nogle af de seneste billeder.

Mariann Kron henter bl.a. inspiration fra tidens flygtningekrise
Mariann Kron henter bl.a. inspiration fra tidens flygtningekrise

Unika-smykker
Smykkerne er lavet af nye og gamle perler, der en del gange optræder i det samme smykke.

Mange af perlerne er købt på rejser rundt omkring i verden, og deres form og farve bruges som en pallet.
Det enkelte smykke er tit komponeret med elementer fra forskellige lande eller verdensdele.

I smykkerne indgår f.eks. Koral, bjergkrystal, rosenkvarts, havbambus, havopal, Swarowskikrystal, strudseæggeskaller, muslingeskaller, håndmalede træperler, hæmatit, ferskvandsperler, metalperler fra Kenya, håndlavede glasperler fra Kenya, Ghana og Tjekkiet, håndlavede Kenyanske og græske keramikperler samt kinesiske porcelænsperler.

Der hentes materialer fra stort set hele verden til Mariann Krons unika-smykker
Der hentes materialer fra stort set hele verden til Mariann Krons unika-smykker

Den tredje stilart er installationer der består af "pupper" i jerntråd.




FAKTA

Mariann Kron blev uddannet kunstner i 1996
Mariann Kron blev uddannet kunstner i 1996
Du kan læse mere om Mariann Kron her

Du kan se udstillingen ved at kontakte biblioteksvagten eller kontakte Mariann Kron på 2537 4817 eller email: m@mariannkron.dk