Billedet er taget fra Golden Days hjemmeside www.goldendays.dk

GOLDEN DAYS

Halvfjerdserne analyseres

Onsdag 29. juni 2016 kl: 23:23 af: Hverdagsnyt.dk

Køge Kommune indsamler effekter om halvfjerdserne, men emnet er et helt andet. Det er svært at forstå hvad det skal give Køge Kommune af værdi at være med i Golden Days Festivallen.

Selvom halvfjerdsernes på mange måder var brydsningstiden efter ungdomsoprøret i tresserne, og temaet, manifestet, i selve festivallen Golden Days, som løber af stablen i september, nærmest er filosofisk og ligger i tågelandet til Gasolin's "Pilli Villi Villi" (som i øvrigt udkom i 1976 på LP'en "Efter endnu en dag") er det tæt på dumpekarakter det som Køge Kommune vil have ud af festivallen.

Golden Days er et København fænomen, hvor sekretariatet ligger på Nørregade, og de hidtidige festivaller handler om ting der er sket med København som udgangspunkt. Lad os nu være ærlige. Køge er ikke en gang en del af København. Ikke sådan rigtigt.
Hvorfor og hvem der har fundet på at Køge Kommune skal deltage i festivallen vil med garanti fortabe sig i andre tåger, og der vil ikke komme andet svar end at det er godkendt på budgettet, hvis der spørges i forvaltningen. Hvorfor politikkerne har ladet det slippe igennem vil nok være en endnu større opgave.

Svaret er ganske givet at det er så "lille et beløb" at det næsten ikke er værd at hive ud. Køge Kommune har valgt at bede borgerne om at indlevere effekter om halvfjerdserne til Køge Bibliotek. Det kan være en Puch Maxi eller nogle LP'er som udkom i samme årti, eller hvad man nu gerne vil af med og står og fylder.

Men selve kernen, det som "Golden Days" gerne vil have ud, har Køge Kommune ikke fanget. Det vil være en udstilling med halvfjerdser effekter. Og hvad skal man med det? Det vil være meget sjovt, men ikke for alvor rykke noget i september, hvor man har travlt med at komme i gear igen efter sommerferien og de unge alligevel vil have travlt med at læse på de nye studier og finde en studiebolig. Formentlig i København, og der vil de ganske givet ramme Golden Days lidt mere end i Køge Kommune. Hvis de gør sig anstrengelser.

Mon ikke de selvsamme unge, får dækket deres festivaltrang i Roskilde i denne uge.

Der er dog en enkelt effekt som virkelig er typisk halvfjerdserne og ligger i Køge Kommune. Dog ikke i Køge, men i Borup nærmere bestemt Corona Camping på Dyndet. Her er resterne af Simon Spies' finske sauna, fra dengang Corona var nudist lejr og han færdes der ind i mellem. Han lod den opføre og brugte den hyppigt. Nu er den i forfald og skal fjernes. Hverdagsnyt nåede at forevige den på disse billeder.

Sådan ser den finske sauna ud nu på Corona Camping
Sådan ser den finske sauna ud nu på Corona Camping

Og indefra. Her har Simon Spies siddet i halvfjedserne.
Simon Spies har siddet her som Gud havde skabt ham i halvfjerdserne.
Simon Spies har siddet her som Gud havde skabt ham i halvfjerdserne.

Så kan Køge Kommune da sige de er lidt med.

FAKTA

Køge Kommune støtter Golden Days med kr. 20.000 i 2016.

Du kan læse mere om manifestet bag festivallen for 2016 her