Her er et motiv i kategorien "Hjemmet".

GOLDEN DAYS

Fotos fra halvfjerdserne efterlyses

Søndag 3. juli 2016 kl: 19:32 af: Hverdagsnyt.dk

I disse år deler man alt. Delebil, deleøkonomi og delelejlighed. Festivallen Golden Days vil nu gerne have vi deler vores minder fra halvfjerdserne. Har du fotos liggende fra det årti, kan de indgå i en udstilling, en trykt udgivelse og et forskningsprojekt.

I september deltager Køge Kommune, ligesom en række andre kommuner i hovedstadsområdet, i Golden Days Festivalen, som har temaet "Halvfjerdserne". Festivalen koordineres af et sekretariat, der har til huse i København, og udover at de varetager den overordnede planlægning festivalen, vil sekretariatet også fremvise en udstilling med halvfjerdser billeder.

Køge Kommune opfordrer derfor til at alle der vil stiller deres fotos fra halvfjerdserne til rådighed. Det er det årti, hvor der endnu ikke var digitale fotos. Du skal derfor scanne dine billeder og uploade dem.
Du kan læse om hvordan du får dine billeder med i Faktaboksen.

Motiverne er ikke helt ligegyldige. Der er fire kategorier; Ferien, Festen, Familien og Hjemmet.
De indsamlede fotos vil bl.a. blive anvendt til en webudstilling, til trykte udgivelser og til et forskningsprojekt om det private fotografi, som en professor i kunsthistorie Mette Sandbye arbejder på.

Fotos frem i lyset
Med andre ord vil de gerne have halvfjederser-minderne ud af albummet og frem i lyset. Send sekretariatet dine bedste billeder fra årtiet inden for de nedenfor beskrevet kategorier (Ferien, Festen, Familien og Hjemmet) og indgå i den store fælles 70'er-fortælling.
De indsamlede fotos vil bl.a. blive anvendt til en webudstilling, til trykte udgivelser og til et forskningsprojekt om det private fotografi., som professor i kunsthistorie Mette Sandbyes arbejder på.


FAKTA
Du kan læse mere om betingelserne for at være med her. Det er også fra det link du kan uploade dine billeder. Du kan derfor ikke sende billeder ind. De skal uploades, så de bliver digitale.

Hvis du vil indgå i fagjuryens udvælgelse af indsamlingens bedste billeder, skal festivalen modtage dit/dine billeder senest den 15. august 2016. Du kan dog helt frem til den 15. september deltage i indsamlingen og få dit billede med i festivalens web-galleri.

Golden Days bliver afholdt fra den 9. til den 25. september.