Cykel- og gangbroen, som forbinder Bakkegård Allé's udstykningen med det øvrige Borup, er ikke høj nok til at kunne klare den øgede regnmængde. Derforudskiftes den nu, og arbejdet er allerede gået i gang.
De mange Borup borgere som bruger stisystemet mellem Bakkegårds Alle og det øvrige Borup, må væbne sig med tålmodighed med at bruge den midterste sti. Broen som går over åen er nemlig slet ikke høj nok til at klare den regnmængde der kan komme fra tid til anden. Sidst var den fuldstændig oversvømmet den 27. december 2015.
Nu gør Køge Kommune noget ved det, så Borup borgerne kan gå tørskoet over, selv med store rengmængder.
”Det er ikke sidste gang, vi har set de store mængder regn, som kom i julen. Derfor udskifter vi nu broen med en højere, der bedre kan stå distancen, hvis der igen skulle komme oversvømmelser. Det er vigtigt, at borgerne kan komme sikkert frem uanset vejret, så vi er nødt til at være på forkant med de oversvømmelser, som pludselig kan ramme os,” siger Connie Graul, Afdelingschef i Køge Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning.
Arbejder er allerede startet og det er ikke muligt at bruge stien frem den 5. august. Den skulle derfor være klar igen når skolerne starter op igen efter ferien.
I stedet kan borgerne anvende søstien eller stien langs Møllevej.
FAKTA Stien fra udstykningen Bakkegårds Allé og det øvrige Borup, anvendes primært af skoleelever på vej til og fra skole.