HB Køge - FC Fredericia
Fotograf: Rolf Larsen-
Billed nr.: 1Gomes og målet
Her buler bagnettet ud i målet. Bolden er banket ned i bunden af målet og målmanden kaster sig forgæves. Flot mål af Gomes og jubel af Koch Helsted. -
Billed nr.: 2Eddi Gomes rammer bolden
Forsvaret og målmanden har ikke en chance. -
Billed nr.: 3Bolden på vej i nettet
Eddi Gomes var dagens målscorer. Udover han er støvsuger i forsvaret, gør hans muskler også en forskel i angrebet på dødbolde. Her får han den rigtige plads og pander bolden ind til 1-0 for HB Køge. Flot mål, men lille Emilio Simonsen var denne gang på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. -
Billed nr.: 4Gomes og indkast
HB Køges normale indkaster, Mikkel Qvist, blev taget ud i pausen, men Eddi Gomes har afluret teknikken og i anden halvleg var det ham som et par gange fik lov til at kyle bolden ind i feltet. Desværre resultatløst. -
Billed nr.: 5Jacob Johansson - I
Jakob Johansson havde HB Køges skarpeste chance efter pausen. Her lægger han til at skrue bolden ind i nettet ... -
Billed nr.: 6Jacob Johansson - II
Her har han forsøgt sig, men bolden får tydeligt ikke nok og rammer bagsiden af stolpen. -
Billed nr.: 7Jacob Johansson - III
Her må han resignere og anerkende, at bolden ikke skruer ind, men ud. -
Billed nr.: 8En my for sent
Det er efterhånden længe siden Martin Koch Helsted har scoret. Her kommer han lige en my for sent til indlægget fra Oliver Sonne. Han skal dog roses for en flot fight. -
Billed nr.: 9Helsted i græsset
Efter duellen med målmanden, som han tabte, faldt han forkert ned, og slog sin arm. Der kom gloser ud som ikke egner sig til gengivelse her. Det gjorde voldsomt ondt. Heldigvis kom han dog tilbage. -
Billed nr.: 10Oliver Sonne som Snurre Snup
Oliver Sonne er nu fast mand på HB Køge holdet. Han har kæmpet sig ind på holdet og han må være en af dem som løber allermest gennem en kamp. Han tackler så det synger og lægger også nogle lækre indlæg. Her finder hans indlæg Martin Koch Helsted. -
Billed nr.: 11Tilskuere på stadion igen
Det er altid sjovere at spille fodbold for sine fans. I går var første gang i foråret hvor det var tilladt at komme ind og spise pølser og flæskestegssandwich, og drikke fadøl til. Men det var et logistisk helvede. Udover man skulle legitimere sig selv for overhovedet at komme hen til indgangen til stadion, skulle man også vise en negativ corona test. Fremme ved billet udleveringen skulle man oplyse navn og telefonnummer. Der er ikke mange ting man kan gøre anonymt i disse tider. Her nyder publikum dog at Emilio Simonsen kommer til baglinjen. -
Billed nr.: 12Kedelig tjans for bolddrengen
Det var også en lang eftermiddag for bolddrengen bag FC Fredericias mål. Det var ikke tit - desværre - han skulle levere bolde til målmanden. Hvad skal man så lave imens, når ens hoved er besat af den runde læderkugle? -
Billed nr.: 13Her går bolden over muren ...
Oskar Snorre er på vej ud til bolden, men han har spist for lidt havregryn, og er vokset nogle cm for lidt. -
Billed nr.: 14Snorre strækker sig
Christian Tue Jensen har sparket bolden over muren og ind i den side af målet, som muren skulle dække. Snorre opdager det for sent, og selvom han strækker sig når han ikke bolden. Flot scoret af Tue Jensen. -
Billed nr.: 15Martin Koch Helsted
Ser heller ikke udpræget begejstret ud efter at skulle forlade kunstgræsset med endnu et nederlag i maven. -
Billed nr.: 16Når man er glad for at vinde ...
Det er fast at der lige kommer en kort præsentation af modstanderens træner. Denne gang er det Michael Hansen, 49 år. Oprindelig fra Nykøbing, og var også på kontrakt i Næstved inden turen gik til Jylland, hvor han har spillet i en række jydske klubber. Der har også været ophold i OB og i Holland. Siden 2007 har han levet af at være træner i primært jydske klubber. Billedet er snappet efter FC Fredericia har bragt sig foran 2-1. -
Billed nr.: 17Madsen og champagnen
William Madsen, HB Køges faste starter i oprykningsspillet, blev kåret til "Man of the Match" i gårsdagens kamp. Ganske fortjent af den unge mand på 18 år. Han er ikke en alibispiller, men en som hele tiden gør en forskel og lægger på kamp efter kamp. Hjertelig tillykke. -
Billed nr.: 18Jakob Johansson
Eliteidrætsudøvere dyrker deres idræt for at vinde. Der er såmænd ikke rigtig andet i det. Når man så ikke gør, står nederlaget skrevet med gråt i ansigterne på spillerne når de forlader kunstgræsset. Sådan ser Jakob Johansson ud når han har tabt. -
Billed nr.: 19Emilio Simonsen i nederlag
Begejstringen lyser heller ikke ud af Emilio Simonsen. Nederlag gør ondt på sjælen.