MARTS 2025 - 6 arrangementer
Lørdag 1. marts
10:00-12:30 Spilcafé - så er det tid til spil og hygge!
Uanset om du er til et hurtigt slag UNO, bordfodbold eller et kompliceret strategispil, så har vi et spil til dig.
Kom og vær en del af det spilleglade fællesskab. Vælg et af vores mange spil, eller medbring et af dine egne yndlingsspil. Vi har både spil til brug på stedet og til at låne med hjem.

Der er kaffe, te og saft på kanden.
Ingen tilmelding. Bare mød op!
Borup Bibliotek
https://www.koegebib.dk/borup-bibliotek/arrangementer/lokale-faellesskaber/spilcafe-3
Onsdag 12. marts
16:30-18:00 Strik & fortællinger - om foråret
Mangler du nogle at strikke med, og har du lyst til få en oplevelse, mens du strikker? Grib strikketøjet og lyt til en god historie imens – i dag er temaet ”Foråret”.
Bibliotekar Kim Jesper Josefsen sørger for de gode fortællinger, mens strikkepindene er på arbejde.
Vi skal dykke ned i sangtekster og uddrag fra både ældre og nyere litteratur. Der bliver også tid til en god snak om de historier, vi lytter til - og om strik selvfølgelig!
Vi sørger for kaffe og the. Du skal bare medbringe strikketøj, lyttende ører og debatlyst.
Alle er velkomne - både begyndere og øvede.
Pris kr. 25.
Borup Bibliotek
https://www.koegebib.dk/borup-bibliotek/arrangementer/lokale-faellesskaber/strik-fortaellinger-om-foraret
Torsdag 20. marts
19:00-21:00 Landbruget set fra bilruden
Fra bilruden ser vi marker, gårde, siloer, maskiner og dyr på markerne. Men hvad er det, vi ser, og hvad er det, der sker? Agronom og journalist Bodil Pedersen fortæller om sin guidebog, som giver dig svar på, hvad du ser.

Bodil Pedersen står bag guidebogen Landbruget set fra bilruden. Bogen præsenterer måned for måned, hvad du kan se i markerne på en tur rundt i Danmark. Billederne gør dig i stand til at kende afgrøderne, og bogen er fyldt med nyttig og sjov viden om, hvordan vi producerer fødevarer i Danmark.

Hør om arbejdet med bogen fra den første idé, besøg på landbrug i hele landet og udgivelse på eget forlag. Bodil Pedersen vil også fortælle om og vise billeder fra det traditionelle landbrug og fra nye trends som dyrkning af bælgfrugter og skovlandbrug. Og I skal selvfølgelig gætte med på, hvad I ser – fra bilruden.
Pris kr. 25.
Borup Bibliotek
https://www.place2book.com/da/sw2/sales/n8dh78q6hg
Fredag 21. marts
14:00-17:00 Spilcafé - så er det tid til spil og hygge!
Uanset om du er til et hurtigt slag UNO, bordfodbold eller et kompliceret strategispil, så har vi et spil til dig.

Kom og vær en del af det spilleglade fællesskab. Vælg et af vores mange spil, eller medbring et af dine egne yndlingsspil. Vi har både spil til brug på stedet og til at låne med hjem.

Der er kaffe, te og saft på kanden.
Ingen tilmelding. Bare mød op!
Borup Bibliotek
https://www.koegebib.dk/borup-bibliotek/arrangementer/lokale-faellesskaber/spilcafe-3
Lørdag 22. marts
10:30-11:30 Dyrefortællinger for hele familien
Oplev den danske natur på en helt ny måde, når den erfarne og energiske historiefortæller Aske Ebbesen kommer på besøg.

Hvad tænker dyr? Hvad laver de egentlig, når vi ikke kigger? Tag med på en rejse gennem den danske natur, når den professionelle historiefortæller Aske Ebbesen kommer forbi Borup Bibliotek og fortæller dyrehistorier for hele familien.

Alder: Fra 5 år
Ingen tilmelding, bare kom!
Borup Bibliotek
https://www.koegebib.dk/borup-bibliotek/arrangementer/born/dyrefortaellinger-hele-familien-0
Lørdag 29. marts
10:00-11:30 Fortælleteater og krea - ”Den dag Leopold blev ond”
Historien om den søde gris Leopold, som en dag vågner og er ond i sulet, vækkes til live i vores flotte røde fortælleteater.
Vær med, når vi åbner dørene i vores fortælleteater og samles om en god fortælling og krea-aktiviteter

Historien Den dag Leopold blev ond lægger op til gode snakke om drilleri og om at være søde ved hinanden.

Bagefter er der krea-værksted, hvor vi laver griseører og hjertekort til dem, vi holder af eller til nogle, der har brug for trøst.

I er velkomne til at blive bagefter og hygge jer med bøger og vores Leg en bog-kasser og til at spise jeres madpakker.
For de 3-6-årige - men søskende er velkomne.

OBS! Der har sneget sig en fejl ind i vores trykte katalog; vi begynder kl. 10 og ikke kl. 9.
Borup Bibliotek
https://www.koegebib.dk/borup-bibliotek/arrangementer/born/fortaelleteater-og-krea-den-dag-leopold-blev-ond
Første side  |  Forrige side  |  Næste side  |  Sidste side

Kalender
MARTS 2025
MATIONTOFR
-----12
3456789
10111213141516
17181920212223
24252627282930
31------

Se arrangementer / start
Klik på kalenderen for at
sortere arrangementer