APRIL 2025 - 3 arrangementer
Tirsdag 8. april
19:00-21:00 På tur i Mælkevejen – Livestreamet fra Aarhus Universitet
Med Mia Sloth Lundkvist, adjunkt i astrofysik og Hans Kjeldsen, professor i astrofysik, Aarhus Universitet.
Måske har du en aften stået under stjernerne og spekuleret over, hvordan Universet hænger sammen – og hvordan det ville se ud, hvis du kunne hoppe op på en fjern stjerne og kigge ned mod Jorden?

I dette foredrag vil du blive lidt klogere på netop det; vores plads i Universet. Forelæserne tager dig med på en tur rundt i vores egen galakse, Mælkevejen, som, foruden milliarder af stjerner, består af blandt andet gas- og støvskyer, exoplaneter og et kæmpe sort hul i centrum.
Du vil høre om Mælkevejens oprindelse og dens fortsatte udvikling i dag – og dykke ned i dens spiralarme, stjernehobe og gådefulde centrum. Ved hjælp af rumteleskoper som Hubble, Gaia og James Webb afsløres Mælkevejens detaljer gennem spektre, billeder og præcise målinger af stjernetemperaturer og bevægelser.

Få indsigt i den astrofysiske forskning ved Aarhus Universitet og hør om nogle af de store spørgsmål om vores galakse, som vi endnu mangler at få svar på.
Foredraget begynder kl. 18.55 med velkomst. Vi anbefaler, at I kommer senest 18.45.

Billetsalg åbnes 8. marts. Billetter hentes via nedenstående link.
Borup Bibliotek
https://www.place2book.com/da/sw2/sales/okd7lstsbo
Torsdag 24. april
09:30-11:30 Lyttevandring. Gå med ørerne!
Kom med på en anderledes vandretur, hvor lydene i vores omgivelser får fuld fokus. Hvordan bliver vi påvirket af lyd? Kan du høre, om træerne er sprunget ud?
Du er inviteret til lyttevandring i Borup og omegn, hvor vi vil eksperimentere med at lytte til lydene omkring os.

Vi vil opsøge forskellige lyduniverser, både dem som er domineret af mennesker og dem, hvor der er fravær af menneskeskabte lyde.
Undervejs laver vi forundringsstop, og en del af de menneskeskabte indslag vil være poesioplæsninger.
Turens guide er bibliotekar Kim Jesper Josefsen.
Turen vil være 100 % analog.

Vandringen starter og slutter ved Borup Bibliotek. Vi går ca. 4-6 km og er af sted i 2 timer.
Det er gratis, men du skal hente billet via nedenstående link.
Borup Bibliotek
https://www.place2book.com/da/sw2/sales/hj6zs74yw3
Lørdag 26. april
10:00-12:00 Grøn lørdag
Kom og vær med, når Svenstrup Naturskole har noget spændende natur med til os.
Vi fejrer Borgernes Verdensmålsuge ved at samles om grønne sysler sammen med de dygtige naturformidlere og kreative igangsættere fra Svenstrup Naturskole.

Der er kaffe, te og saftevand på kanden og masser af hygge for store og små. Alle er velkomne!

Ingen tilmelding, bare kom!
Borup Bibliotek
https://www.koegebib.dk/borup-bibliotek/arrangementer/born/gron-lordag
Første side  |  Forrige side  |  Næste side  |  Sidste side

Kalender
APRIL 2025
MATIONTOFR
-123456
78910111213
14151617181920
21222324252627
282930----

Se arrangementer / start
Klik på kalenderen for at
sortere arrangementer