Kunderne til Pangea Park måtte lørdag parkere på landevejen for at finde plads til deres bil.

Hverdagsnyt mener

Mylder ved Pangea Park

Søndag 23. juli 2023 kl: 17:51 af: Rolf Larsen
Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Eliten eksponerer Borgcenter ved Lellinge, men det som kunderne vil have er dyr man kan klappe, ugleshow og hygge. spørgsmålet er om proportionerne er i orden.

Et mylder af biler og mennesker til Pangea Parks ugleshow lørdag. Alle pladser på deres egen parkeringsplads var taget, og landevejen måtte tage fra. Mennesker og biler overalt til det private event.
Det som kendetegner det private initiativ, er at de er nødt til konstant at forny sig, og finde nye måder for at trække kunder til.
Parkeringspladsen var lørdag helt stoppet med biler til Ugleshow på Pangea Park
Parkeringspladsen var lørdag helt stoppet med biler til Ugleshow på Pangea Park

Jeg kørte samme dag en tur forbi Borgringen ved Lellinge, og her var der ikke en bil på den flotte store parkeringsplads. Ikke én. Det er nu ikke usædvanligt.
Da Borgring blev fundet i 2014, var der røster fremme om at der skulle bygges hotel i Lellinge for nu ville turisterne valfarte til. Det viste sig slet ikke at ske. Faktisk har det været svært at måle besøgstallene. Trods skilte ved motorvejen der burde hive en masse turister til.

Parkeringspladsen ved Borgring ved Lellinge var - også - tom lørdag eftermiddag.
Parkeringspladsen ved Borgring ved Lellinge var - også - tom lørdag eftermiddag.

Det er Museum Sydøstsjælland ganske klar over, og nu skal der bygges et oplevelsescenter ved siden af.
Ikke at Borgring har en betydning. Oplevelsescentret, hvor Jim Lyngvig er det store trækplaster, kunne lægges andre steder der var mere oplagte – f.eks. nær en station – men det skal være ved Borgring, for Borgring skal blive en succes.

Anlægsbudgettet er på 50 mio kr. De 15 millioner kommer fra skatteborgerne i Køge Kommune.
Budgettet er lagt i 2020 for oplevelsescenteret, og lur mig om det holder med de 50 millioner kr.
Ifølge direktør Keld Møller Hansen vil der ikke blive bedt om flere penge. Skulle budgettet ikke række, vil der blive skåret i projektet. Estimeret besøgstal det første år er 60.000.
Det er ca. 10.000 flere end indehaverne af Pangea Park har om året.
Lad os se, om budgettet og besøgstallene tal holder ved Borgcenter.

Til gengæld bliver Pangea Park jaget rundt af forvaltningen i Køge. Der er ikke det som ikke er galt. Det sjove er jo blot at det som kunderne vil have er det private initiativ, og ikke det som er eksponeret af eliten startende fra Kongehuset via AP Møller/Mærsk koncernen til politikerne i Køge Kommune.
Det skal blive en succes. Om det så skal koste 50 millioner kroner.