
Det er på dette areal der skal bygges 24 nye parcelhuse. Foto: Køge Kommune
Borup
24 nye parcelhuse
Tirsdag 8. april 2025 kl: 18:13 af: Hverdagsnyt.dk
![]() ![]() ![]() |
På Møllebankerne er Køge Kommune nu klar med 24 parcelhusgrunde på Uglebakken i Borup.
Borup trækker stadig flere beboere til sig. Nu er Køge Kommune klar med udbud af 24 parcelhusgrunde på Uglebakken i kvarteret Møllebankerne til familier, der ønsker at være tæt på både by og naturKommunalbestyrelsen vedtog på sit seneste møde, at sende 24 nye parcelhusgrunde i udbud i kvarteret Møllebankerne i Borup. Adressen kommer til at hedde Uglebakken, og er en del af tredje og sidste etape af det nye kvarter, hvor lokalplanen giver plads til opførelse af både enfamiliehuse og dobbelthuse.
Møllebankerne ligger i et roligt område, perfekt til børnefamilier. Både skoler og indkøbsmuligheder er lige i nærheden, og mange vil sætte pris på de grønne områder og stier lige uden for døren.
- Jeg er glad for, at vi nu er klar med at sende nye parcelhusgrunde i udbud på Møllebankerne. Kvarteret ligger meget naturskønt, og samtidig med kort afstand til både skole og indkøb og en direkte togforbindelse til København. Så Møllebankerne har meget at byde på for nye familier, der flytter ind i kvarteret, udtaler borgmester Marie Stærke.
Borup Skole vil ligge godt en kilometer væk, mens der er to kilometer til Borup Privatskole.
For pendlere er der gode forbindelser med både tog fra Borup Station og via Vestmotorvejen, som ligger kun få minutters kørsel væk.
Der er tilbudsfrist på de nye parcelhusgrunde 5. maj. Man kan læse mere om området og se udbudsvilkårene for parcelhusgrundene her.
De nye købere overtager deres grunde 1. juni 2025.
Senere i år vil de sidste grunde i kvarteret blive sat til salg i form af 26 parcelhusgrunde på adressen Gåsebakken.
Billeder fra Nyheder
![]() Spejderne melder sig klar | ||
Dannebrog i Borup inden kampen |
Børnedyrskue i Borup 2018 |
LAN Party i Borup |
Se flere billedserier i galleriet her! |