Der bliver ingen dyr eller børn på Savværksgrunden i år, da Børnedyrskuet i Borup er aflyst.

Borup

Dyrskuet også aflyst

Onsdag 22. juli 2020 kl: 23:21 af: Hverdagsnyt.dk
Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Corona pandemien vil ikke slippe taget, og det betyder nu at Skovbo Y's Mens Club og KFUM spejderne i Borup aflyser årets børnedyrskue. Der er normalt mere end 1000 besøgene til dyrskuet, og det er mere end regeringen tillader.

Der har været børnedyrskue i Borup uafbrudt i 44 år, men nummer 45 bliver ikke holdt i 2020. Skovbo Y's Men Club og KFUM Spejderne har med blødende hjerte set sig nødsaget til at aflyse dyrskuet.

Det har gennem alle 44 år været Y's Mens Club som har arrangeret det, og som har genereret hovedindægten for Skovbo Y's Men Club, som har det hovedformål, at kunne uddele disse midler til støtte for foreninger i lokalområdet for børn og unge.

Grundet flere omstændigheder, har Skovbo Y’s Men’s Club valgt at overdrage Børnedyrskuet i Borup til KFUM Spejderne i Borup, således at spejdergruppen får Børnedyrskuet overdraget efter en kort overgangsperiode. Børnedyrskuet i 2021 bliver derfor arrangeret af Skovbo Y's Men Club og KFUM Spejderne i fællesskab.

KFUM Spejderne i Borup har gennem de sidste 15 år trofast støttet op omkring Børnedyrskuet ved gratis at bage pandekager og lave aktiviteter for de besøgende.

Børnedyrskuet er mere end kun et sted, hvor børn og unge kan udstille deres kæledyr, det er også et traditionsrigt arrangement, hvor alle i lokalområdet, som har lyst til at mødes og hygge, kan være sammen om denne fælles oplevelse og skuet vil derfor blive savnet af mange.

Lokalområdet støtter altid fantastisk op omkring arrangementet. Både de lokale handlende og virksomheder som udlåner materiel gratis eller sponsorerer dette, men også frivillige kræfter som troligt kommer og hjælper med i det store opstillings- og nedtagningsarbejde der er i dagene op til og efter skuet. For at håndtere denne større logistik starter kommunikation og planlægning allerede tidligt i februar og beslutningen om aflysning blev taget på et tidspunkt, hvor det var meget usikkert, hvordan samfundet ville blive i midten af august.

- Som prognoserne viser nu, er vi glade for at vi tog beslutningen, og den står vi ved, på trods af, at både KFUM Spejderne i Borup og Skovbo Y’s Men’s Club går glip af den store indtægt, som skuet giver de to organisationer, udtaler Peter Holm fra Skovbo Y's Men Club og fortsætter;
- Vi er dog allerede i gang med at tænke på, hvordan skuet i 2021 skal være, så vi kan give jer alle, både udstillere og gæster, en god oplevelse der.

Børnedyrskuet bliver traditionelt altid afholdt en lørdag i august.




Billeder fra Nyheder
Børnedyrskue i Borup 2018

LAN Party i Borup
Kunst i Medborgerhuset

Se flere billedserier i galleriet her!