Det kunne være ham!

Emilie Meng

Det kunne være ham!

Torsdag 13. juni 2024 kl: 23:51 Blog indlæg af: Rolf Larsen
Større tekst   Mindre tekst

Den tiende dag i Kirkerup sagen i Næstved Ret havde primært fokus på hvordan den tiltalte mand fra Korsør søgte på ord som for mange er umulige at sætte i en sætning. Der blev også søgt på Borup og "Roskilde Borup" på Google.

I dag 10 i Kirkerup retssagen i den alt for varme retssal i Næstved havde anklagemyndigheden indkaldt seks vidner.
Det første vidne var den tiltaltes bedste ven, som på det første spørgsmål fra anklagemyndigheden blev spurgt hvor længe han havde været ven med den tiltalte hvorpå han svarede;
- Vi blev venner i 2008 i gymnasiet
Hvorpå han tilføjede et ”desværre”.

Anklagemyndigheden vil have retten får et indtryk af hvordan den tiltalte mand fra Korsør er som person. Det efterlader et indtryk af en introvert mand, der gik en hel del op i sit arbejde. En af hans venner betegnede ham som aseksuel for der blev aldrig talt om piger når de var sammen. Det er alligevel usædvanligt blandt unge mænd. Alligevel var den tiltalte mand fra Korsør ofte var en af dem der lukkede festen når de gik i byen.

Dog ikke den 10. juli 2016 hvor de mødtes på en campingplads i Boeslunde for at se finalen i EM i fodbold mellem Portugal og Frankrig. Her var den tiltalte uoplagt. Stille. Han kørte også nogle af vennerne til campingpladsen hvilket var usædvanligt. Det skete han kørte, men oftest var det hans ven fra 2008 der kørte når de var ude.
Han skulle bestemt heller ikke i byen efterfølgende. Der blev ikke studset over det. Det var arbejdsdag næste dag og kampen gik i forlænget, så de kørte umiddelbart efter kampen. De studsede heller ikke over han var træt. Det ser jo for os alle.
En kvinde fra hans omgangskreds, som også vidnede, fik et chok da hun opdagede han var blevet anholdt i forbindelse med Kirkerup sagen og det første hun tænkte var; Emilie Meng!

Et chok fik de betjente som endelig efter rigtig mange forsøg fik en aftale med ham om at få udtaget DNA fra ham, da han var ejer af en Hyundai I30, som mange andre i Vestsjælland også havde. Han aflyste deres aftaler med kort varsel. Politiet mødte også op på aftalt tidspunkt på hans bopæl, hvor bilen holdt i indkørslen, men gardinerne var trukket for og døren blev ikke åbnet. Det var i det hele taget ganske svært at komme i kontakt med ham, på trods af de forsøgte fra to telefoner.

Efter mundskrabet foretog de også en form for forhør af de – oftest mænd – som fik udtaget DNA. Da de forlod bopælen i Korsør, kikkede de to betjente på hinanden og sagde; ”Det kunne være ham”!

Det efterlader jo det store spørgsmål om hvorfor de så ikke gjorde bare det mindste ved deres mistanke. Bare en rapport. En samtale med deres foresatte eller andet. Først meget sent i forløbet skriver de to betjente en rapport over hvor svært det var at få en aftale med ham.
Der var han anholdt. De kunne godt have ulejliget sig. Lad det være en lære for politiet, som i øvrigt nok har lært en hel del om denne sag i forvejen.

Forløbet undrede såvel anklagemyndigheden som forsvaret. Politiassistenten kunne ikke svare overbevisende på dette.

At den tiltaltes venner efter det var gået op for dem hvilken mand de havde været venner med, søgte psykiatrisk hjælp kan ikke undre nogen.
VI blev også trukket gennem en længerevarende dokumentation hvilke ord den tiltalte havde søgt på via google. Det var ganske enkelt i flere tilfælde ulækkert, og svært at gengive. IT specialisten fra politiet efterlod et professionelt indtryk og står som et stærkt vidne når nævningene skal vurdere skyldsspørgsmålet.

Det gør hans ven fra 2008 også. Sagen har fået så mange følger. Først og fremmest for de nærmeste familier til ofrene, hans, nu tidligere, venner, Betjente som havde med sagen at gøre, men også og en hel generation af fædre og mødre som har hentet deres piger når de har været til fester obskure steder. Det gælder hele landet.

Fordi den tiltalte mand fra Korsør stadig gik fri.

Nu sidder han i retten med to betjente bag sig og nægter at se på tilhørerne i den stopfyldte retssal.

Sagen slutter den 28. juni.

I morgen den 15. juni er der endnu en varm dag i retten i Næstved.
Den ellevte dag.