Kunstneren Martha Kramær har fundet sin niche i den blå farve. Foto: Martha Kramær

En blå blund i Kulturhuset

Mandag 31. marts 2025 kl: 19:51 af: Rolf Larsen
Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

En svævende observation, et flygtigt synsindtryk fanget i grænselandet mellem søvn og vågen tilstand – sådan kan man beskrive Martha Kramærs (f. 1974) kunstneriske projekt, der bærer titlen "Aftegningen af en blå blund".
Skovbo Kunstforening arrangerer en fernisering af hendes værker på lørdag i Kulturhuset i Borup, med mange nuancer af den blå farve i udstillingen.

Uddannet som Master of Fine Arts fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i København har Kramær markeret sig som en kunstner, der i de seneste år har udforsket vandets mange facetter gennem sit arbejde.

Med vanddråber, organiske og geometriske former samt figurative elementer skaber hun serier af værker på papir, hvor den blå farve står i centrum. Hendes tilgang følger princippet ”same same but different”, hvor gentagelser og variationer væver sig sammen i en både velkendt og overraskende harmoni.

Spørgsmålet som kan stilles til Martha Kramær er om hun er fan af Everton FC?
Spørgsmålet som kan stilles til Martha Kramær lørdag den 5. april er om hun er fan af Everton FC?
Foto: Martha Kramær

Det er netop denne kompleksitet, der gør hendes kunst så fængslende. Et gådefuldt rum fyldt med malerisk intensitet og et nærvær, der udfordrer og inddrager beskueren.

Martha Kramær balancerer elegant i grænsefeltet mellem abstrakt og figurativt maleri. Hendes værker rummer en særlig kvalitet, der har sikret hende anerkendelse i form af udstillinger på både gruppe- og soloudstillinger samt som modtager af flere legater.

Abstrakt kunst er det ikke - når man ser bort fra de blå nuancer.
Abstrakt kunst er det ikke - når man ser bort fra de blå nuancer. Foto: Martha Kramær

Ud over malerierne har hun også arbejdet med udsmykningsopgaver og eksperimenteret med medier som video og fotografi.

Martha Kramær er født i 1974, og har en forkærlighed til den blå farve.
Kramærs kunst inviterer til fordybelse og eftertanke, og med sin evne til at fange det flygtige i en verden af blå nuancer cementerer hun sin position som en markant stemme i samtidskunsten.
Foto: Martha Kramær

FAKTA
Dato: Lørdag den 5.april
Tid: Fra kl. 14.00 til 16.00
Sted: Borup Kulturhus på Møllevej 2

Mød kunstneren ved ferniseringen, samt det nye danske indiefolk-band OK POLENTA ved Josephine Nørring og Pelle Brandes.

Udstillingen kan herefter ses alle lør- og søndage kl. 14.00-16.00, samt efter aftale frem til og med søndag 11. maj.

Fri entré




Billeder fra Nyheder
Spejderne melder sig klar

Dannebrog i Borup inden kampen
Børnedyrskue i Borup 2018
LAN Party i Borup

Se flere billedserier i galleriet her!