Murad Ünsal er valgt på Venstre stemmer, men ens mandat er personligt og er nu medlem af det Konservative Folkeparti.

Politik

En liberal bliver konservativ

Onsdag 21. september 2022 kl: 23:56 af: Rolf Larsen
Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

"Ideologi er noget bras" sagde den konservative partileder Poul Schlüter i 1984. Venstre udsprang i sin tid som modsvar til Højre - det nuværende Konservative Folkeparti. Trafikken går lige nu typisk mod konservatisme hvis man er borgerlig, og nu har også løsgængeren Murad Ünsal meldt sig ind hos de konservative i Køge Kommune, selvom han tidligere var erklæret liberal.

På den skæbnesvangre dag i verdenshistorien 11. september sendte Det konservative Folkeparti en pressemeddelelse ud at deres gruppe i kommunalbestyrelsen i Køge Kommune var udvidet med endnu et medlem.
Det var løsgængeren Murad Ünsal som meldte sig ind, og gruppeformand Thomas Kampmann bød Murad stort velkommen og glædede sig til at gøre brug af de mange kompetencer som han tilfører gruppen og partiet.

Murad Ünsal blev valgt for Venstre ved Kommunalvalget i 2021, men allerede inden det første møde havde han meldt sig ud begyndte sin første periode som kommunalpolitiker som løsgænger. Han kom heller ikke med i flertalsgruppen.

Murad Ünsal er en ambitiøs mand ung mand som har mange mål i livet. Indmeldelsen hos de konservative faldt sammen med en del opgaver til studiet, så han havde svært ved at finde hul til at svare på de spørgsmål Hverdagsnyt havde til ham.

Det lykkedes dog i løbet af ugen.

Savnede fællesskabet
- Du sprang fra Venstre inden det første møde. Nu er du konservativ. Var det for hårdt at se over at være løsgænger i den resterende del af byrådsperioden?

- Jeg sprang ikke fra Venstre. Jeg meldte mig ud af partiet.
Det var ingen på måder hårdt, jeg lavede mit arbejde grundigt og deltog til mine udvalgsmøder. Jeg prøvede at vise de øvrige byrådsmedlemmer, at jeg brænder for lokal politik - og prøvede ligeledes at komme med input og noget saglighed under møderne.

Grunden til jeg meldte mig ind hos Det Konservative Folkeparti skyldes, at jeg deler mange af de samme konservative værdier, og at jeg nyder de konservative byrødders selskab.
Jeg har haft mange gode snakker med de forskellige byrådsmedlemmer og atmosfæren/kemien har været der siden start. For mig handler det ligeledes om at blive behandlet godt og ligeværdigt. Jeg arbejder selvfølgelig altid på at udvikle mig politisk, og med alle de forskellige kompetencer der er i den konservative lejr, er jeg ikke et sekund i tvivl om, at jeg kommer til at udvikle mig politisk.

Konklusionen er, at det overhovedet ikke var særlig hårdt at sidde alene rent fagligt, men jeg savner fællesskabet - altså de gode snakke med medlemmerne og de lokale arrangementer.
Jeg er på ingen måder færdig i lokalpolitik. Jeg er først lige begyndt - og jeg mener ligeledes, at jeg hører til hos De Konservative, det er et godt match værdipolitisk, siger Murad Ünsal om første spørgsmål.

Fra VU til konservative
- Thomas Kampmann skriver at du kommer med mange kompetencer som du skal tilføje til partiet. Hvilke områder skal du arbejder med i gruppen?

- Jeg har en lang fortid i VU og Venstre. Jeg har tidligere været formand i VU Køge/Stevns.
Jeg vandt skolevalget tilbage i 2019, hvor jeg fik nogle høje stemmeprocenter ude på folkeskolerne i Køge Kommune. Jeg har en bachelor i Politik & Forvaltning, og jeg har de seneste par år fået en masse læring og udvikling gennem mit studie og ungdomspolitik.
Jeg har fået en masse erfaring og viden gennem min tid hos Venstre/VU. Generelt er billedet, at siden jeg var 16 år gammel altid har haft en forkærlighed for politik, og selvfølgelig med et fokus på at gøre en forskel de unge, udtaler Murad Ünsal, som selv er 24 år.

- Du har tidligere sagt du er liberal. Hvordan mener du det passer ind i et konservativt parti?

- Jeg tror de fleste danskere er liberale, når det kommer til ytringsfrihed, pressefrihed og menneskerettigheder. Jeg har fundet mig selv ren politisk under min periode som løsgænger.
Jeg afspejler mig meget ren politisk i de konservative værdier.

Jeg baserer ikke min politik på idelogi, men vi har et ansvar for dem, der er svagere stillet i livet og jeg tror på mennesket frem for systemet, slutter Murad Ünsal.

Bliver i børneudvalget
Gruppeformanden for de konservative i Køge Kommune Thomas Kampmann, byder også Murad velkommen, og er nu formand for en gruppe på syv medlemmer.

- Du skriver i pressemeddelelsen, at Murad kommer med mange kompetencer som han kan tilføre gruppen og partiet. Kan du komme lidt nærmere ind på hvad det kan være?

- Foreløbig er det intentionen at Murad beholder sin plads i Børneudvalget hvor jeg personligt er glad for at blive forstærket – vores børn og den tidlige indsats er som bekendt noget som jeg synes er det allervigtigste og derfor ikke kan prioriteres nok, siger Thomas Kampmann og fortsætter;

- Ellers er Murad jo godt i gang med sin kandidatuddannelse og kan derfor tilføre gruppen ny og opdateret viden. Murad bliver den yngste i gruppen og kan derfor helt sikkert lære os "gamle" noget om den vigtige kobling til de yngre vælgere og deres forventninger, udtaler Thomas Kampmann.



Billeder fra Nyheder
Spejderne melder sig klar

Dannebrog i Borup inden kampen
Børnedyrskue i Borup 2018
LAN Party i Borup

Se flere billedserier i galleriet her!