
Det er ikke lovligt at ekskludere selskaber på at byde ind på SKI rammeraftaler, hvis de ikke har dansk overenskomst.
KØGE KOMMUNE
En uforpligtende SKI
Lørdag 13. juni 2015 kl: 07:03 af: Rolf Larsen
![]() |
Beslutningen om en kommunal boykot af transportselskaber, som opererer uden dansk overenskomst, var på dagsordnen i Økonomiudvalget den 9. juni. Der blev ikke taget beslutning om forslaget.
Når man læser referatet fra punktet er der blot skrevet følgende:Udsat - med henblik på undersøgelse af tilslutning til SKI-aftale.
(Pjece fra SKI rundsendes pr. mail).
Umiddelbart siger det ikke meget. Hverdagsnyt tog dog kontakt til SKI for at få klarhed over om der findes forpligtende aftaler indenfor f.eks. flyrejser, hvor kommuner forpligter sig til at anvende selskaber uden overenskomst.
Ikke forpligtende
Der findes forpligtende indkøbaftaler, som Køge Kommune også har tiltrådt, indenfor indkøb af andre varer. Der er naturligvis også en rammeaftale for indkøb af flyrejser, men denne er ikke forpligtende.
Det vil sige kan man rejse billigere fra A til B udenom SKI aftalen, er man fri til at gøre det, hvis det passer bedre ind. En kommune bliver ikke ekskluderet fra SKI hvis man ikke anvender SKI aftalen hver gang.

Der er ikke forpligtende aftaler i SKI, der forhindrer Køge Kommune i at rejse med f.eks. Ryanair.
Når SKI lukker en rammeaftale indenfor et område, som f.eks. rejser, sker det ved der bliver udarbejdet et udbudsmateriale - krav - som de selskaber som ønsker at være en del af SKI aftalen, skal leve op til for at blive leverandør hos SKI. Mener man ikke man kan det, byder man ikke ind som leverandør.
Der er netop lukket en SKI aftale for rejser, som løber til 2018. Her er Ryanair ikke blandt selskaberne. Men det skyldes ikke at de er blevet ekskluderet, da der ikke står i kravene at de skal have dansk overenskomst. Ryanair har ganske enkelt ikke selv budt på aftalen.
Men ingen kommuner er forpligtet til at gøre brug af SKI aftalen for rejser (16.08). Kan man rejse billigere med selskaber udenfor SKI, er der intet der forhindrer en kommune til at gøre det.
Hverdagsnyt følger op med kommentarer fra deltagerne ved ØU mødet.
FAKTA
SKIs formål er følgende:
Brugerne af SKI’s rammeaftaler kommer fra alle dele af den offentlige sektor. Såvel statslige, regionale og kommunale organisationer som halvoffentlige virksomheder. SKI’s rammeaftaler baserer sig på laveste pris samt ’økonomisk mest fordelagtige tilbud’. Fokuseringen på pris sker dog altid på grundlag af nogle (høje) minimumskrav til varens eller ydelsens kvalitet.
Her er betingelser i den nuværende SKI aftale for flyrejser
Billeder fra Nyheder
Spejderne melder sig klar | ||
|
Dannebrog i Borup inden kampen |
Børnedyrskue i Borup 2018 |
LAN Party i Borup |
Se flere billedserier i galleriet her! | ||




