I 2032 vil der være 6.500 flere borgere end der er i dag, hvor vi der bor godt 60.000 i Køge Kommune.

Flere og flere borgere i Køge Kommune

Tirsdag 19. maj 2020 kl: 21:50 af: Hverdagsnyt.dk
Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

De næste tolv år vil indbyggertallet i Køge Kommune vokse med elleve procent, hvilket er mere end dobbelt så meget som udviklingen på landsplan. Det viser den årlige befolkningsprognose, som Køge Kommune udarbejder i samarbejde med COWI

Køge Kommune er et af danskernes foretrukne destinationer, når flytteklare familier skal vælge, hvor de ønsker at slå sig ned. I løbet af de næste tolv år vokser indbyggertallet i Køge Kommune nemlig med elleve procent.
Det er mere end dobbelt så meget som forventningen til udviklingen på landsplan.

Økonomiudvalget blev tirsdag præsenteret for den årlige befolkningsprognose, der på baggrund af en række faktorer giver en kvalificeret formodning om, hvordan Køge Kommunes befolkningstal udvikler sig i årene, der kommer. Holder denne stik, vil der i 2032 bo godt 6.500 flere borgere i kommunen end i dag.

- Vi ser her resultatet af politiske visioner, der bliver til virkelighed. Med store projekter som universitetshospitalet, Køge Nord Station, byggeriet af et helt nyt boligområde på Søndre Havn og en masse andre gode initiativer, er det lykkedes at få skabt en kommune, der har fuld kraft på udviklingen. Det glæder mig, at budskabet er nået ud til resten af Danmark, og at vi i de kommende år siger velkommen til endnu flere borgere, som bliver en del af vores fællesskab, siger borgmester Marie Stærke.

Befolkningsprognosen viser, hvordan den demografiske sammensætning af borgerne i Køge
Kommune forventes at udvikle sig fordelt på alder og delområder 12 år frem i tiden. Prognosen bliver blandt andet brugt til at forudse hvilke udgifter og opgaver, som kommunen skal være opmærksom på, når flere borgere kommer til.
Blandt andet fremgår det af prognosen, at efterspørgslen på dagtilbud og ældreboliger stige, når flere børn kommer til, og flere ældre får brug for en bolig.


FAKTA
Årets befolkningsprognose kommer med en enkelt væsentlig bemærkning, der kan få betydning. Prognosen er bygget på tal, der stammer før corona-krisen lukkede dele af samfundet ned. Det er endnu uvist, hvordan corona-krisen influerer på flyttemønstrene i Danmark. Hvis det skønnes nødvendigt, åbnes der op for muligheden for at præsentere en ny prognose i august.



Billeder fra Nyheder
Spejderne melder sig klar

Dannebrog i Borup inden kampen
Børnedyrskue i Borup 2018
LAN Party i Borup

Se flere billedserier i galleriet her!