Der sættes "Gang i Borup" den 4. juli.

Borup

Gang i Borup

Søndag 21. juni 2020 kl: 17:54 af: Hverdagsnyt.dk
Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Corona krisen har lagt sin hånd over landet de sidste måneder, og giver røde tal hos mange forretningsdrivende. Der skal gang i erhvervslivet igen og Borup Erhverv lancerer nu den første af mange vandreture i og omkring Borup. Det hele spænder af ved at sætte ”gang i Borup” den 4. juli.

Borup som turistby kan for nogen ved første øjekast være svær at se, men der er en række ting der er værd at vise frem i Borup og omegn. Samtidig med det har de forretningsdrivende i Borup behov for at få gang i omsætningen igen. Derfor arrangerer Borup Erhverv et større event lørdag den 4. juli.

Først og fremmest lanceres det nye tiltag, hvor den første af mange vandreture og cykelture, der skal vise hvad Borup har at byde på. Historisk set har Borup rigtig mange ting der kan komme frem i lyst, og den første tur bliver lanceret den 4. juli.

- Alle turer starter ved stationen. Her bliver der rejst en mast hvor man scanner en QR kode og derfra bliver man guidet rundt i byen til de seværdigheder, som vi i første omgang har fundet værd at vise frem.
Her foran
Her foran "Anne på Sporet" vil der blive rejst en mast hvor alle turerne i Borup og omegn starter.

Den første tur lægger vejen forbi Borup Kino, som er Danmarks næstældste aktive biograf, hvor man scanner endnu en QR kode, og kan læse lidt om biografen.
Herfra går man videre til kirken og til skulpturerne i skulpturparken. Her kan man for hvert kunstværk scanne endnu en QR kode og læse lidt om dem, udtaler formand for Borup Erhverv, Claus Olesen.

Alt er digitalt, og det gør det nemt at udbygge med nye ting der er værd at lægge mærke til. Man skal ikke ud at trykke nye foldere, men man udbygger blot hjemmesiden med endnu en seværdighed.

Hvor meget ved du egentlig om Borup Kirke? Om ikke andet kan du læse mere om det den fra den 4. juli.
Hvor meget ved du egentlig om Borup Kirke? Om ikke andet kan du læse mere om det den fra den 4. juli.

- Der er flere ting der kan komme til. Man kan tage turen til Ryeskov hvor der er en stendysse der gør Borup over 3.200 år gammel, når vi finder ud af hvor Sven Brasch boede i Borup kan vi gøre holdt der og der kan komme mere til, som vi ikke engang har kendskab til nu, fortsætter Claus Olesen.

Der kommer helt styr på hvem der har lavet skulpturerne i skulpturparken i Borup.
Der kommer helt styr på hvem der har lavet skulpturerne i skulpturparken i Borup.

Flere ture
Det er dog kun første tur. Meningen er at der skal udbygges med flere. I først omgang skal der gerne lanceres en ny tur en gang om året.
- En anden tur vi har tænkt på, er at guide rundt til de steder Borup-gruppen under krigen modtog våben. Faktisk var Borup-gruppen en aktiv gruppe der modtog flere sendinger våben og efterfølgende distribuerede. Den åbne plads i Kimmerslev Hessel er en af dem, men der blev også kastet våben ned i Hejnede. Vi vil samle alle de historier der er om Borup, udover at vi også vil slå på de ting som Borup virkelig er kendt for – og det er den skønne natur, området er præget af. Der er skove, søer og ikke mindst Dyndet hele Dyndet området, siger Claus Olesen og fortsætter;

Borup Kino er en af de ting der er værd at lære lidt mere om i Borup.
Borup Kino er en af de ting der er værd at lære lidt mere om i Borup.

- Alt det lancerer vi ved en større event lørdag den 4. juli, hvor vi får fyldt Hovedgaden med klassiske biler og vi skal gerne have trukket mange mennesker til byen, så de forretningsdrivende kan få gang i omsætningen, slutter Claus Olesen.

Hovedgaden spærres af
Alle butikker vil have åben og Hovedgaden være afspærret så man på korrekt COVID-19 afstand kan se på bilerne og spise mad på byens forskellige spisesteder og ikke mindst handle i butikkerne.
Borup Erhverv vil også vise de nye flag frem som bliver sat op gennem Hovedgaden. Sammen med ETK vil der også blive boret nye huller så flagene vil være mere jævnt fordelt fra Kirken og ned til SPAR.

Desværre kan den endelig løsning ikke nås inden den 4. juli, men Borup Erhverv har et ønske om at få gang i turene inden sommer og derfor bliver der udarbejdet midlertidige QR koder som bliver sat op de forskellige steder.
Alt i alt skulle det gerne være nogle festlige timer i Borup


FAKTA
Den første vandretur lanceres kl. 10.30 ved Borup Station, og alle er velkomne til at prøve turen af. Hele byen vil være fyldt med klassiske biler fra foreningen Kør til Køge, som tager turen til Borup og sætter deres biler.

Hele arrangementet er støttet af Connect Køge og der skal lyde en tak til Spejderne i Borup, Borup Kino, Borup Kirke og Skovbo Kunstforening for at have bidraget til den første bytur.



Billeder fra Nyheder
Børnedyrskue i Borup 2018

LAN Party i Borup
Kunst i Medborgerhuset

Se flere billedserier i galleriet her!