Køge Kommune

Hjælp til unge med depression og angst

Søndag 9. august 2020 kl: 12:59 af: Rolf Larsen
Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Flere unge i Køge Kommune oplever symptomer på angst og/eller depression som gør hverdagen svær at komme igennem. Det kan være uoverskueligt at gennemføre en uddannelse, være på arbejdsmarkedet eller bare at være sammen med vennerne. Kommunen tilbyder nu ”Lær at tackle angst og depression” til unge mellem 15-25 år.

Mange unge plages af dårligt mentalt helbred og psykiske lidelser som angst og depression. Ifølge tal fra Region Sjælland oplever 13 % af borgere i Køge Kommune dårligt mentalt helbred.
Blandt de 16-24 årige er tallet helt oppe på 19 %.

Formålet med kurset er at styrke de 15-25 årige psykiske helbred og styrke deres motivation for uddannelse og arbejde. Dette skal gerne medføre et fald på frafald på ungdomsuddannelserne og fastholdelse af arbejde. Kurset henvender sig til unge med diagnosen angst og depression eller begge dele. Det er også nok hvis man selv vurderer man har symptomer på samme lidelser.

På kurset får de unge muligheden for at møde andre jævnaldrende, der har det på samme måde og afprøve redskaber, som kan give større kontrol over forstyrrende tanker og hverdagen. Kurset har fokus på hjælp til selvhjælp og er ikke psykiatrisk eller psykologisk behandling.
Det handler lige så meget om at møde ligesindede, som det gør at få de rette værktøjer til at håndtere sygdommen.

På kurset lærer man blandt andet at tackle symptomer på angst og depression, og at klare situationer, der er svære. Det kan bl.a. være gode råd til hvordan de unge får mere energi og overskud i hverdagen.

Gode resultater fra tidligere kurser
Den nationale effektevaluering fra 2019 viser bl.a. følgende positive effekter hos de unge: Reduktion af symptomer på angst, reduktion af symptomer på depression, øget trivsel, øget mestring, bedre søvnkvalitet samt øget tro på egne evner.

Undervisere med egen erfaring
Undervisningen varetages af to frivillige instruktører, som har et personligt kendskab til angst og/eller depression, og som ved, hvordan det er at have symptomerne tæt inde på livet. Instruktørerne har gennemført en systematisk uddannelse, som gør dem i stand til at lede kurserne.


FAKTA
Der afholdes informationsmøde den 24. august 2020 kl. 17.00 til 18.00 på ”Sundhed, Træning og Rehabilitering” i Rådhusstræde 10C, 4600 Køge. Der kræves ingen tilmelding.
Det er helt uforpligtende at møde op for at høre mere om kurset, og finde ud af om det er noget, der kunne være relevant. Det er også en god idé at tage en forældre, ven eller vejleder med.
Tilmelding til selve kurset foregår på informationsmødet. Både kursus og informationsmøde er gratis.

Kurset forløber over 8 mandage á 2,5 time og foregår på ”Sundhed, Træning og Rehabilitering” Rådhusstræde 10C, 4600 Køge, fra 7. september til 2. november 2020 i tidsrummet 17.00-19.30



Billeder fra Nyheder
Spejderne melder sig klar

Dannebrog i Borup inden kampen
Børnedyrskue i Borup 2018
LAN Party i Borup

Se flere billedserier i galleriet her!