Borup Renseanlæg kunne nemt stå for presset under stormen i oktober, og der var ingen grund til at borgerne i Borup undlod at trække i toillettet
Hverdagsnyt mener
Information til de rette
Lørdag 4. november 2023 kl: 12:53 af: Hverdagsnyt.dk
Alle står i kø for at rose beredskabet i Køge Kommune og det var da også en jætteindsats der blev leveret ude i Køge da vandet steg, og tak for det. Dog er der plads til forbedringer i informationsflowet til borgerne fra Køge Kommune der kunne være bedre i de timer stormfloden var på sit højeste.
Information i krisesituationer skal være kort og præcise.
På redaktionen skal vi ikke underkende den stressfaktor det er modtage en masse information og kanalisere det ud til i den rette mængde og til de rette borgere. Her vil man typisk falde i ”Mette Frederiksen doktrinen”: Hellere gøre for meget end for lidt.
Kort ridset op var situationen, at der blev varslet forhøjet vandstand samtidig med stormen og regnen, og den kombination fik kommunen på barrikaderne for at holde vandet fra at løbe i Køge bys gader. Der blev også meldt ret præcist ud, hvornår det ville toppe og vandet trække sig tilbage igen.
Når det er sagt er det alligevel værd at dvæle lidt ved nogle af ting som Køge Kommune gerne ville have borgerne til at gøre under stormen. Fredag den 20. oktober kl. 8.09 havde kommunen følgende opslag på Facebook:
Opfordringen blev gentaget den kl. 22.09.
Vedrørende punkt 1. Her gjaldt det alle borgere i kommunen der blev opfordret til ikke at lede spildevand ud.
Det kunne undre da Borup ligger knapt 40 meter over havets overflade og selvom der blev trukket i toilettet i 4140 Borup, ville spildevandet blive renset i renseanlægget på Dyndetvej i Borup før det senere ledes i Køge Å.
Dette spørgsmål forholdt Hverdagsnyt Køge Kommune, som sendte spørgsmålet videre til Klar Forsyning der svarede følgende;
- Vores budskab om at spare på vandet har tidligt i forløbet ramt en målgruppe i Borup, hvor det ikke var strengt nødvendigt.
Spildevandet i Borup ledes til Borup Renseanlæg, der udleder til et vandløb, der i sidste ende leder til Køge Å, der var påvirket af stormflodshændelsen og var omfattet at kommunens beredskabsindsats, svarer direktør Line Hollesen fra KLAR Forsyning.
Her er Køge Å fotograferet fra Kulerup. Vandet vil ramme Køge by ca. 15 km. yderligere mod øst.
I Borup, hvor Køge Å løber omring Regnemarks Bakke og Dyndet, ville vandet fra Borup næppe belaste borgerne ude i Køge by før mange timer senere - hvis overhovedet. Nu var der også en bagkant på stormfloden i Køge da alle prognoser viste vandstanden ville falde i løbet af natten. Informationen burde derfor være målrettet de områder det gjaldt og ikke blot blive sendt ud for at være ”sikker på man ikke gjorde for lidt”.
Helt frem til den lørdag den 21. oktober kl. 11:37 bliver kommunen ved med at opfordre HELE KOMMUNEN til at spare på vandet i opslag på Facebook, hvor der dog helt nederst står følgende:
Hvem går i haven i stormvejr?
I punkt 3 opfordrer KLAR Forsyning borgerne til ikke at lede overfladevand ned i kloakken fra ens have?!
Igen. Nu er borgerne i Borup hårdføre folk, men ligefrem at gå ud i haven i regn og blæst en mørk oktober aften/nat for at lede regnvand ned i kloakken, forventer vi ikke på redaktionen en eneste borger ville kunne finde på hin stormfulde aften/nat.
Regnvandet ville som altid løbe ned i kloakken og samle sig i åerne omkring Borup og ende i Kimmerslev sø.
Dette forholdt vi på redaktionen også KLAR Forsyning:
- Vi har tidligere konstateret andre steder, hvor der har været grundejere, som uden tanke for konsekvenserne har ledt overfladevand til spildevandssystemet for at fjerne vand fra egen grund. Det må man imidlertid ikke, da det vil overbelaste spildevandssystemet, så vi har valgt proaktivt at informere grundejerne herom for både at hjælpe dem og os, udtaler Line Hollesen.
Det er altså ikke noget man generelt må gøre. Det er spørgsmålet om en eneste haveejer har gjort det i Borup nogensinde? Skulle der være en, ville vedkommende så gøre det i storm og regn?
Næppe - svares der retorisk.
Information i krisesituationer skal være klare, korte og koncise og ramme dem det vedrører. Det skal bestemt ikke være modstridende, hvad ovenstående er et eksempel på.
Det havde med andre ord ikke gjort nogen forskel på presset på renseanlægget ude i Køge, at der blev trukket i toiletterne i 4140 Borup.
Problemet med for meget information, og ikke mindst unødig information er at borgerne har svært ved at tage det seriøst næste gang kommunen gerne vil have borgerne til at agere anderledes, for at hjælpe i en krisesituation.
Billeder fra Nyheder
Spejderne melder sig klar | ||
Dannebrog i Borup inden kampen |
Børnedyrskue i Borup 2018 |
LAN Party i Borup |
Se flere billedserier i galleriet her! |