
Sekundet efter dette billede planter Jacob Trenskow bolden på stolpen i modsatte kryds. Centimeter fra mål.Kom igen.
HB Køge
Krisen kradser i HB Køge
Søndag 19. marts 2023 kl: 10:41 af: Rolf Larsen
![]() ![]() ![]() |
HB Køge havde fem kampe til at spille sig i oprykningsspil da forårssæsonen begyndte, og det som skulle være finalen om den sidste plads mod Hillerød, endte med den helt store nedtur for svanerne.
Det er ikke så meget at de tabte, det var mere måden det skete på.
Det kan godt blive et kedeligt nedrykningsspil for HB Køge. Rigtig kedeligt.
Den eneste ændring trænerduoen i HB Køge Agger/Jacobsen havde foretaget i startopstillingen i forhold til sidste uges kamp mod Nykøbing FC var at Nemanja Cavnic var sat på bænken. Han var også lidt bambi på glatis i regn- og snevejrskampen i Nykøbing.
I stedet for ham spillede Mike Jensen hele kampen i midterforsvaret.

Zean Dalügge fik en enkelt chance i første halvleg, men målmand Dakir var på sin plads.
På blokken var der ingen nævneværdige chancer til HB Køge i første halvleg. Det var som om, at hver gang HB Køge skulle i angreb, skulle bolden helst røres af alle i bagkæden før den blev spillet over midten, hvor enten opportunistiske Jubril Adedeji eller Jacob Trenskow skulle stå for det kreative og finde Zean Dalügge i midten. Det lykkedes aldrig.
Nu skal det også siges Hillerød defensive stod massivt og virkede sammenspillet, godt dirigeret af Mr. Hillerød Jonathan Witt. Kom der endelig et indlæg ind sad det som oftest sikkert i målmandens hænder.
Til gengæld var Hillerød mere direkte i deres angrebsspil, der især fra venstrekanten virkede farlige. Oskar Snorre havde en travl dag.
Træneren for Hillerød Christian Lønstrup har været i gamet i mange år, og havde læst hvordan han med enkelte korrektioner i pausen i det mindste kunne holde det ene point, men også hvordan de kunne hente de tre.

Et typisk billede fra første halvleg, hvor Hillerøds målmand Jonas Dakir plukker bolden ned som en moden frugt.

Hovedtribunen i Køge var ikke halvt fyldt. Tilskuertallet blev ikke oplyst. Nok fordi der var dobbelt arrangement, hvor HB Køges kvinder skulle spille pokalkvartfinale efter HB Køges mænd.
Da Hillerød scorede var der jubel på i hvert fald en fjerdedel af tribunen.
HB Køge havde dog også tænkt sig at spille med, og efter fem minutter kunne kampen havde fået ét helt andet forløb da Jacob Trenskow fik bolden af William Madsen i en kontra, spillede sig selv skudklar måtte se bolden retouchere tilbage i spil fra fjerneste stolpe helt oppe i krogen. Havde været et flot mål. Det drejede sig om centimeter så var den gået i nettet i stedet.

Anfører Mike Jensen havde det store smil på da han løb på banen til anden halvleg
Ellers havde defensiven i Hillerød styr på svanerne resten af kampen. Der var lige så få chancer i resten af kampen som i første halvleg. Altså ingen. Tilløb javel, men ingen store chancer. Forsvaret hos nordsjællænderne var virkelig kittet godt sammen.
Begge hold havde vel accepteret uafgjort, men når chancen byder sig, skulle man være et skarn ikke at score. Det gjorde den så for Hillerød i overtiden, hvor Gregers Arndal ser chancen kan opstå og er hurtigere end Joachim Rothmann og kaster sig frem og scorer ved fjerneste stolpe i det lille felt.

Efter kampen var det umuligt at slå et smil af ham. Forståeligt nok.
Hillerød har spillet sig op gennem sæsonen og slutter et point fra at komme oprykningsslutspillet.
HB Køge skal rykke sammen. Foretage nogle justeringer før det nu lidt for spændende nedrykningsspil.
Alt, alt for spændende.
FAKTA
HB Køge - Hillerød 0-1 (0-0)
90+2 0-1 Gregers Arndal
HB Køges startopstilling:
Oskar Snorre
Casper Gedsted
Charlie Weberg (80. Nemanja Cavnic)
Andreas Bengtsson
Jacob Trenskow
Leo Walta
Casper Jørgensen
Mike Jensen (anf.)
William Madsen (58. Joachim Rothmann)
Jubril Adedeji
Zean Dalügge (58. Yousef Salech)
Tilskuertal Ikke oplyst
Der er flere billeder fra kampen på Hverdagsnyts instagrams væg.
Billeder fra Nyheder
![]() Spejderne melder sig klar | ||
Dannebrog i Borup inden kampen |
Børnedyrskue i Borup 2018 |
LAN Party i Borup |
Se flere billedserier i galleriet her! |