
Der er på sigt planer om café og Bed & Breakfast faciliteter i det gamle mejeri mod Ringstedvej.
SYMBIOSEN
Liv bag facaden
Mandag 18. maj 2015 kl: 11:42 af: Rolf Larsen
![]() |
Et stort banner signalerer også store planer for den gamle ”Nutana” fabrik på Ringstedvej ved Bjæverskov. Ejeren Henrik Vedel, har planer om at skabe andelsbevægelsen version 2.0 og med op mod 100 arbejdspladser.
Der er flere der har undret sig over det store banner, der hænger på facaden på det gamle mejeri på Ringstedvej. Ældre borgere i Bjæverskov vil kende bygningerne som ”Nutana fabrikken”.Den har været lukket i flere år nu, og hvad der skulle ske med fabrikken har længe været uvist, men nu har Hernik Vedel trådt til som køber af hele komplekset, og har store planer for området.
Fabriksbygningerne ved Bjæverskov kommer i første omgang til at have op mod 100 arbejdspladser
Han har omdøbt det hele til Symbiosen. Et navn der dækker godt over hvad der skal ske:
- Tilbage i tid kunne de små landmænd ikke alle have et mejeri eller et slagteri hver. Man gik sammen om at levere råvarer i form af kød og mælk, til mejeriet eller slagteriet, som de især ejede en andel af.
- Tanken med stedet her er at gøre det samme. Jeg vil danne en symbiose. Et sted hvor fødevarevirksomheder kan leje sig ind og dele forskellige faciliteter, som alle skal bruge når de producerer fødevarer. Det kan være bad og omklædningsfaciliteter til personalet, kontorer, lagerlokaler, internet og fryserum. Det er med andre ord en andelsbevægelse version 2.0.
Men du holder dig til fødevarerelaterede virksomheder?
- Ja, men det er mere for at jo mere beslægtede virksomhederne er med i hinanden, jo mere kan du arbejde sammen. Det kan være fødevaresikkerhed, men man kan også forestille sig det bliver nemmere for virksomhederne i Symbiosen at udvikle et produkt, hvis man er sammen med andre virksomheder i samme branche.
- De lidt større fødevarevirksomheder herhjemme lukker og flytter til udlandet, for omkostningerne til at drive virksomhed i Danmark er for høje. Og tanken med dette sted er, at ved at dele de omkostninger, alle fødevarevirksomheder har, kan man beholde nogle af arbejdspladserne herhjemme. Og så er stedet her som skabt til en fælles produktion, siger Henrik Vedel.
Enormt kompleks
Henrik Vedel viser rundt i det store kompleks, som har et utal af forskellige størrelser af lokaler, som forholdsvist nemt og billigt, kan ombygges til moderne fødevareproduktion.
- Det er tanken at dette skal være den første af mange symbioser rundt omkring i Danmark, hvor der skal være fødevareproduktion. Logistikmæssigt for varer er dette sted rigtig godt . Her er vi tæt på Transportcenteret i Køge og det er nemt at komme til motorvejen. Det er også nemt at komme hertil for ansatte til de virksomheder, som kommer til at være her.
Henrik Vedel selv, er opvokset i en lille købmandsbutik, hvor han startede med at gå til hånde. Han er uddannet cand Merc og har arbejdet i store internationale fødevarerelaterede virksomheder, hvor han har arbejdet i stort set alle funktioner fra salgsdirektør, HR ansvarlig og administrerende direktør.
Han fik kapital til at købe fabrikken ved Bjæverskov ved at sælge en anden fødevarevirksomhed i Crown Foods i Mørkøv. Han er alene om projektet i Bjæverskov.
Henrik Vedel har allerede visioner om at der om halvandet år skal bygges flere fabriksbygninger ned mod Gummermark. På det tidspunkt regner han med alle lejemål er udlejet.
Det gamle mejeri
Der er faktisk to fabrikker i komplekset. Facaden, hvor banneret hænger ud mod Ringstedvej, er et gammelt mejeri, og her har Henrik Vedel også planer.
- Mejeriet skal indgå i Symbiosen. På førstesalen kan der indrettes ca. ti værelser til Bed & Breakfast og i stuen kan der være en café, der kan sælge nogle af de produkter som produceres på stedet, men også andre lokalt producerede varer. Tanken er at det skal være noget i stil med MadMarkedet i Præstø.
Logistikmæssigt er det nemt at komme til og fra fabrikken
- Der er også mulighed for at holde konferencer. Der er en stor foredragssal og en række mindre mødelokaler og så kommer der en træterrasse, hvor man kan sidde udendørs og spise, hvis man har lyst til det.
Alt det bliver afsondret fra den øvrige produktion, da fødevareproduktionen skal leve op til den højeste standard indenfor fødevareproduktion, som er ISO22000 standard. Det er nemt at komme til at få lokalerne til at leve op til dem.
- Men jeg går også op i at det bliver et rart sted at være for personalet, som kommer her. Derfor vil der blive etableret motionsrum og der bliver også et rest rum, hvis man har behov for lige at hvile en halv times tid, slutter Henrik Vedel.
Hverdagsnyt vil præsentere de virksomheder som lejer sig ind i fremtiden i Symbiosen.
FAKTA
Allerede nu er Madhytten flyttet ind i lokalerne i Bjæverskov.
Du kan læse om Mad Markedet i Præstø her.
Billeder fra Nyheder
Spejderne melder sig klar | ||
|
Dannebrog i Borup inden kampen |
Børnedyrskue i Borup 2018 |
LAN Party i Borup |
Se flere billedserier i galleriet her! | ||




