Oliver Sonne har kæmpet sig ind på holdet og spille med større og større selvtillid. Her lykkes det ham at lægge et indlæg ind, dog uden succes.

Fodbold

Målsætningen blev indfriet

Fredag 19. marts 2021 kl: 23:02 af: Hverdagsnyt.dk
Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Det lykkedes HB Køge at holde sig i top 6 ved at spille 0-0 ude mod Hvidovre. Betingelsen for at holde sig blandt de seks bedste var at Fremad Amager ikke skulle have flere point end svanerne i sidste runde. Det kunne de ikke og de sidste ti runder skal HB Køge spille mod om oprykning. Uden de dog har en reel chance for avancement, men væsentlig sjovere end at spille mod de seks nederst placerede.

Hvidovres skæbne var beseglet. De skal kæmpe om nedrykning. Alligevel ville de gerne beholde de tre point så de kunne lægge god afstand til de to nederste pladser som betyder nedrykning. Indstillingen fra HB Køges side var at de selv ville afgøre det og tage de tre point.
Lad det være afsløret med det samme. Der var endog meget langt mellem snapsene. HB Køge måtte stille uden anfører Eddi Gomes, som blev udvist i sidste spillerunde mod Kolding, men Magnus Wørts indtog pladsen ved siden af Mikkel Qvist og kittede fint forsvaret sammen. Med var også for første gang siden anden kamp Nicholas Marfelt. Han kunne ikke slå Oliver Sonne af på venstre back, men fik en lidt mere offensiv rolle på venstre kant.
Der var kun spillet godt fem minutter da Mike Jensen kom skævt ind i en tackling, og faldt til jorden. Han blev liggende, hvilket var ganske usædvanligt for Mike Jensen. Han plejer at tage luft ind og så rejse sig igen når han er nede. Han kunne ikke fortsætte og ind i stedet for ham kom Magnus Häuser. Naturligvis en svækkelse, at spille uden profilen Mike Jensen, men Häuser har tidligere været fast starter for svanerne og er godt inde i systemet. Det er efterhånden mere regelen end undtagelsen i denne halvsæson, at HB Køge skal miste en mand i hver kamp til skadelisten.

Midtbanespillets ædle kunst
Ingen af holdene formåede at tilspille sig de helt vilde chancer. Hverken i første eller anden halvleg. HB Køges nye våben er de lange indkast fra Mikkel Qvist, ud fra devisen om at der hvor de fleste mål bliver scoret er i straffesparksfeltet, så hvorfor ikke få bolden derind mest og hurtigst muligt. Bedste HB Køge forsøg i første halvleg havde netop Mikkel Qvist, som blev i feltet på et hjørnespark og satte pandebrasken
Det er ikke altid der bliver jublet efter en 0-0 kamp. Det gjorde HB Køge spillerne imidlertid da resultatet betød holdet blev blandt de seks bedste.
Det er ikke altid der bliver jublet efter en 0-0 kamp. Det gjorde HB Køge spillerne imidlertid da resultatet betød holdet blev blandt de seks bedste.

på, men bolden sejlede også forbi fjerneste stolpe. Udover de lange indkast var der andre dødbolde i form af frispark, men enten ramte forsøget muren eller også blev det pillet af Hvidovres målmand.
Det var derfor et studie i hvordan midtbanespil skal spilles på en knoldet bane. Der skulle kæmpes for hver meter og i anden halvleg kunne det godt se ud som om det var HB Køge som havde lidt flere kræfter end hjemmeholdet.
Selve kampen har dog bedst af at gå i glemmebogen.

Nummer 6 med minus
Silkeborg formåede som forventet ikke at vinde over Silkeborg som meget gerne vil retur til Superligaen, så de trak sorteper af de tre hold som skulle fordele to pladser mellem sig. Mere rolig blev svanerne da meldingen om Silkeborg føring kom med tolv minutter tilbage af kampen i Hvidovre. Det betød at HB Køge fortsat ville avancere selvom Hvidovre skulle få prikket et mål ind. Helt ro på kom der da jyderne i overtiden kom foran 2-0, og så var top 6 placeringen i hus.

HB Køge går videre med 30 point og en målscore på -2. Det er målscoringen der er HB Køges store problem, som også blev udstillet i kampen mod Hvidovre. Holdet har ganske enkelt for svært ved at tilspille sig chancer. Hverken store eller knap så store. Nu har holdet ti kampe som de kan spille uden nerver, og der er først og fremmest 14 dage før holdet skal i kamp igen. Der er landskampspause, og så må det gode vejr gerne komme tilbage når det bliver Påske.


FAKTA
HB Køge - Hvidovre IF 0-0
Oskar Snorre
Mark Gundelach
Magnus Wørts
Mikkel Qvist
Oliver Sonne
Jakob Johansson
Lasse Petry
Valon Ljuti (90+3 Romeo Rocco)
Mike Jensen (10. Magnus Häuser)
Nicholas Marfelt (72. Lorenzo Burnet)
Martin Koch Helsted



HB Køge spillede sig i top 6


HB Køge spillede sig i top 6
Lørdag 20. marts 2021 kl: 13:42
Fotograf: Hverdagsnyt.dk
HB Køge balancerede inden kampen mod Hvidovre på den røde streg. Et nederlag eller uafgjort til de røde fra den anden ende af Gl. Køge Landevej ville betyde et farvel til oprykningsspil for svanerne, hvis Fremad Amager kunne vinde over et andet rødt hold fra Silkeborg. Det kunne de dog ikke, og HB Køge hentede et point i 2650. Det hedder derfor oprykningsspil de sidste ti runder af denne sæson. Der er en stor forskel og væsentlig bedre for spillerne at blive presset maksimalt resten af sæsonen.
Se galleri...
Billeder fra Nyheder
Spejderne melder sig klar

Dannebrog i Borup inden kampen
Børnedyrskue i Borup 2018
LAN Party i Borup

Se flere billedserier i galleriet her!