Der var rigtig mange hunde med til skuet. Her er Lady.
Børnedyrskuet Borup
På jagt efter stemningen
Søndag 21. august 2016 kl: 11:58 af: Hverdagsnyt.dk
![]() |
Det traditionelle børnedyrskue i Borup, blev afviklet lørdag. Y's Mens Club havde lovet at den gode dyrskuestemning ville indfinde sig, hvis vejret holdt. Hverdagsnyt gik på jagt.
Børnedyrskuet er den første af en tre-trins raket som Borup traditionelt er kendt for; Først Dyrskuet, så Kulturnatten, som afvikles på fredag, og den slutter af med Loppemarkedet på Borup Skole den første søndag i september. I år er der så en jubilæumsfest for Borup IF oven i hatten den 10. september.Der var opvisning fra rytterne fra Jonstrupgård Rideklub
Heldigvis for arrangørerne holdt vejret hele dagen. Der var børn og dyr allerede fra morgenstunden, og selvom det først og fremmest er dyrene som skal i centrum, har dyrskuet udviklet sig til en dag for hele familien.
Køge Skoleorkester spillede nogle numre allerede inden skuet åbnede klokken 10 og slog stemningen an. Der var heste og hestepiger, fugle og høns i bur, ansigtsmaling fra Kræftens Bekæmpelse og fødebollekast, hvor alle havde garanti for en flødebolle.
Der var også plads til den aktive spejdergruppe fra De Grønne Spejdere i Borup og en række af Borups butikker havde sat en stand op.
Hans Erik Andersen, Skovbo Skakklubs utrættelige primus motor, blev udfordret af den unge generation. Ind i mellem vandt han.
Kuk i timeplanen
Traditionelt åbnes skuet klokken 10, og det blev der ikke ændret ved i år, selvom Borgmesteren ikke havde indfundet sig. Alligevel blev skuet åbnet officielt klokken 10, mens borgmesteren på grund af kludder i kalenderen først holdt sin åbningstale en god halv time senere.
Borgmester Flemming Christensen havde ikke fået sat aftalen korrekt i kalenderen og holdt åbningstalen en god halv time efter skuet var åbnet.
Der var springgymnastik fra Køge Bugt Gymnastikforening og efter frokost fortsatte underholdningen med musik fra Tom Duke Box og en række ande aktiviteter.
Hverdagsnyts udsendte fandt efterhånden den kendte dyrskuestemning, på trods af et tabt parti skak til de skrappe skakspillere i Skovbo Skakklub.
Hverdagsnyt vil også finde stemningen igen næste år.
FAKTA
Der er flere billeder i galleriet.
Billeder fra Nyheder
Spejderne melder sig klar | ||
|
Dannebrog i Borup inden kampen |
Børnedyrskue i Borup 2018 |
LAN Party i Borup |
Se flere billedserier i galleriet her! | ||




