Svalegangen på Kulturhuset understøttes af "soldater" for at forhindre nedstyrtning.

Borup

Reparation af Kulturhus forsinket

Søndag 19. oktober 2025 kl: 11:00 af: Rolf Larsen
Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Der er mange der har bemærket at balkonen på Kulturhuset er sikret ved understøtter, som i daglig tale kaldes "soldater". Ifølge Køge Kommune er der ikke umiddelbar fare for nedstyrtning, men den understøttes for at alle tilfældes skyld. Den skulle blive permanent udbedret i foråret 2026.

Hverdagsnyt har fulgt op på hvornår der sker noget på Kulturhuset som i nogle måneder har fået understøttet svalegangen og det er ikke tilladt at bruge hele svalegangen da rækværket heller ikke er sikkert. Køge Kommune har endelig svaret.

Eroderingen af betonen på svalegangen må have gået forholdsvist stærkt, for i 2022 brugte Køge Kommune penge på at udskifte en del af det rækværket.
Eroderingen af betonen på svalegangen må have gået forholdsvist stærkt, for i 2022 brugte Køge Kommune penge på at udskifte en del af det rækværket.

I efteråret 2024 blev der konstateret betonafskalninger på betonelementer, der udgør svalegangen på første sal i Kulturhuset, samt på nogle af de betonkonsoller, der bærer dækelementerne. Som følge heraf blev en foreløbig vurdering udarbejdet af rådgivere i november 2024.
Vurderingen viste en forøget risiko for nedfald af de yderste betonelementer, hvilket krævede aflastning under de ydre vanger. Derudover blev det påpeget, at dele af rækværkerne var usikre, og det blev anbefalet at undgå brug af de ydre dele af svalegangen, indtil aflastning og reparationer var udført.

Svalegangen er helt tydeligt tærret og er sprækket flere steder.
Svalegangen er helt tydeligt tærret og er sprækket flere steder.

Hurtig handling for at sikre bygningen
I slutningen af november 2024 blev der iværksat midlertidig understøtning af svalegangen på de anførte steder. Efter opsætningen var risikoen for nedfald midlertidigt elimineret, og Kulturhuset kunne fortsat bruges sikkert. Understøtningerne vil dog forblive, indtil en permanent løsning er på plads.

Permanent løsning forsinket
Den permanente løsning indebærer udskiftning af en del af dækelementerne og konsollerne samt reparation eller udskiftning af rækværkerne. Oprindeligt var planen at igangsætte arbejdet i foråret 2025, men på grund af sygdom og mangel på ressourcer blev projektet udskudt.

Først i august 2025 blev arbejdet genoptaget. Der samarbejdes nu med rådgivere om at udarbejde projekt- og udbudsmateriale, hvorefter en entreprenørarbejdet skal i licitation for at udføre opgaven. På grund af lang leveringstid på betonelementer forventes arbejdet først færdiggjort i foråret 2026.

FAKTA
Hverdagsnyt følger op på hvad kommunen vil gøre for at investere i det tidligere rådhus for Skovbo Kommune, som nu fungerer som Kulturhus i Borup og huser mange foreninger.



Billeder fra Nyheder
Spejderne melder sig klar

Dannebrog i Borup inden kampen
Børnedyrskue i Borup 2018
LAN Party i Borup

Se flere billedserier i galleriet her!