Stort set alle partier vil have en kommunal betalt skøjtebane på Køge Torv til vinter. (Billede fra Pixabay)

KV21

Valgkampen er skudt i gang

Torsdag 27. maj 2021 kl: 18:24 af: Hverdagsnyt.dk
Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Kommunalvalgkampen blev åbnet med en debat arrangeret af Køge Handel, hvor emnet var hvordan politikerne vil styrke Køge bymidte og handelslivet nu og fremadrettet. Mange ord blev sagt og lidt færre løfter.
Flere mener der er nok dagligvarer butikker i bymidten, en mener der ikke skal være flere neglebarer og så mener en enkelt at Køge Torv skal overdækkes.

Hvert fjerde år er der kommunalvalg, og det er kutyme at det år overbyder politikerne hinanden i løfter. Selvom flere holdt sig tilbage med løfterne, var der alligevel bred enighed om at udviklingen af Køge bymidte, og det at arrangere flere events skal ske i samarbejde mellem Køge Handel og kommunen.
Et samarbejde der kunne trænge til at man blev enige om præmisserne.

Som toastmaster havde Køge Handel peget på Heidi Svane Pedersen, som er er facilitator for netværket Danske Handelsbyer og ud over der var udpeget fire hovedemner, stod hun også for en hurtig runde med fem spørgsmål, hvor man kun måtte svare ja eller nej. Svarene måtte ikke nuanceres.
Et af spørgsmålene var; ”Skal der være en skøjtebane på Køge Torv” til vinter?
Der blev svaret 9 gange ja, og en gange nej. Det parti som stak ud var Liberal Alliance. Det er derfor nærliggende at spørge Liberal Alliances kandidat Rolf Larsen, hvorfor han ikke vil unde børn og barnlige sjæle en skøjtebane.

- Jeg vil skam gerne unde børn og barnlige sjæle en skøjtebane. Så absolut.
Nu er kommunen dog ikke sat i verden for at sætte skøjtebaner op. Det kunne være alle tiders for Køge Handel at finde sponsorer til at sætte en sådan bane op. Flere af mine kolleger i de andre partier glemte vist momentant at kommunen ikke kun består af Køge Torv. Der er også borgere i Bjæverskov, Herfølge, Ejby, Ll Skensved og Borup.
Skal der være en kommunalt betalt skøjtebane på Køge Torv, skal der også være en i de førnævnte byer. Især fra Borup er det en god tur med bus for en ung at tage til Køge Torv for at skøjte på torvet og retur igen.

Jeg noterede mig at Borgmester Marie Stærke i afslutningsrunden, sagde at hun mener kommunen skulle stå for en skøjtebane på torvet i år. Det må så også gælde for de andre byer i kommunen, siger Rolf Larsen fra Liberal Alliance, der er stand in indtil partiet har fundet den helt rigtige spidskandidat.

Rammerne var i hvert fald i orden til valgkampens første valgmøde på Braunstein på Køge Havn.
Rammerne var i hvert fald i orden til valgkampens første valgmøde på Braunstein på Køge Havn.

Hvem skal nu betale?
Thomas Kampmann fra de Konservative Folkeparti var inde på at det skal være 1:1 når der skal arrangeres noget. Det vil sige Køge Handel kom med en krone og kommunen kom med en krone. Kunne det ikke være en løsning?

- Jeg er vild med civilsamfundet. De løsninger som laves der er som regel dem som holder. Aftenen var fyldt med løfter om et styrket samarbejde mellem Køge Handel og kommunen, men skåret ind til benet handler det om at butikkerne i Køge midtby gerne vil have solgt nogle flere varer ved at der trækkes endnu flere udefra kommende til byen for at handle. Det er ikke en kommunal opgave at få detailhandel til at overleve. Det må og skal komme fra dem selv. Kommunen skal generelt sætte nogle overordnede rammer op for Køge Handel og deres medlemmer. Hvordan de rammer fyldes ud er op til Køge Handel. Det kunne da i øvrigt være super hvis de rammer blev skubbet ind i mellem.
Køge Handel skal generelt se kommunen som en linjevogter og ikke som en træner der står på sidelinjen og som alle ser imod når der skal udvikles, fortsætter Rolf Larsen og fortsætter;

Marie Stærke; Kommunen betaler juleudsmykningen
- Ellers var det en god og konstruktiv debat. Jeg noterede i hvert fald at Marie Stærke tog det som et løfte om at kommunen skulle betale for juleudsmykningen, og igen må jeg sige at det også må gælde for de andre bysamfund i kommunen. Jeg ved i hvert fald det er en temmelig stor udgift for en anden erhvervsforening i kommunen, Borup Erhverv.
Jeg er ganske bevidst om at Køge by er det som alle tænker på når der tales om Køge og det er med god ret. Det er skønt at gå en tur i Køge by og besøge de mange butikker og restaurationer, men meget handel foregår på nettet og de butikker der overlever er dem som formår at udviske grænsen mellem offline og online handel og i øvrigt forstår at omstille sig.
Det at handle i en butik skal i fremtiden være en oplevelse som at gå i biografen. Det skal være en oplevelse.

Jeg kan ikke forudsige fremtiden – heldigvis – men fremtidens bymidter kommer i højere grad til at bestå af butikker som sælger det du ikke kan købe på nettet. Det er frisører, massører og neglebarer – like it or not, slutter Rolf Larsen med et grin.



Billeder fra Nyheder
Dannebrog i Borup inden kampen

Børnedyrskue i Borup 2018
LAN Party i Borup
Kunst i Medborgerhuset

Se flere billedserier i galleriet her!