
Dorte Raae Sørensen går nu på pension, men vil fortsat levere boganmeldelser. Foto: Signe Strandby Nielsen
Borup
Et kapitel er læst
Onsdag 14. januar 2026 kl: 18:37 af: Hverdagsnyt.dk
![]() |
Siden 1993 har bibliotekar Dorte Raae Sørensen været ansat på Køge Bibliotekerne, men nu er det tid at lukke kapitlet om arbejdslivet og gå på pension. I de mange år der er gået har Dorte været rundt i hele kommunen. Først i Skovbo Kommune og senere Køge Kommune som var en sammenlægning af Køge og Skovbo Kommuner.
Lånere og læser på bibliotekerne i Ølby, Gørslev, Bjæverskov, Køge, Herfølge og Borup har i mange år kunnet nyde godt af Dortes store engagement og viden. Tiden er nu kommet til at trække sig tilbage og gå på pension.Dorte Raae Sørensen er en utrolig ivrig læser, og hendes mange boganbefalinger, kendt under overskriften "Dorte anbefaler", har været yderst populære både på bibliotekets hjemmeside men også i lokalaviser. Læseglæden er større end nogensinde, så Dortes anbefalinger hører ikke op, dem fortsætter hun med at levere på frivillig basis. Hvis man møder hende på gaden i Borup, hvor hun bor, er hun helt sikkert også klar med læsetips.
Dorte Raae Sørensen har derudover været ansvarlig for tilbuddet Biblioteket Kommer, hvor borgere, der ikke kan besøge biblioteket på grund af f.eks. sygdom kan få bragt bøger ud.
FAKTA
Afskedsreceptionen for Dorte Raae Sørensen.
Dato: 28. januar 2026
Tid: Fra kl. 15.00 til 17.00.
Sted: Borup Bibliotek på Parkvej i Borup.
Alle er velkomne til et lille glas.
Billeder fra Nyheder
Spejderne melder sig klar | ||
|
Dannebrog i Borup inden kampen |
Børnedyrskue i Borup 2018 |
LAN Party i Borup |
Se flere billedserier i galleriet her! | ||




